På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Nattevagter skulle bevise deres uskyld

BORTVISNING. En faglig voldgift har konkluderet, at en sikret døgninstitution med rette kunne bortvise tre nattevagter, der sov i arbejdstiden. Beviserne var stærke, og medarbejderne kunne ikke sandsynliggøre, at de havde været vågne.

Pligt til at være vågen

Døgninstitutionen havde på grund af en konkret mistanke undersøgt, om udvalgte nattevagter passede deres arbejde, eller om de sov. Det var afgørende, at nattevagterne var vågne for at kunne udføre deres arbejdsopgaver, og det var blevet indskærpet gentagne gange i forbindelse med blandt andet samtaler og beskrivelse af procedurer fra ledelsen.

Nattevagterne kunne ikke være i tvivl om, at de havde pligt til at være vågne.

Tunge beviser

Døgninstitutionen havde adgang til videoovervågning af dele af arbejdspladsen samt oplysninger fra det elektroniske nøglesystem, som var i alle dørene. Heraf udledte ledelsen, at de tre nattevagter hver især ved flere lejligheder havde opholdt sig i længere tid ad gangen i et rum med slukket lys. I rummet, som ikke var i brug i øvrigt, stod der to sofaer.

På den baggrund konkluderede døgninstitutionen, at medarbejderne havde sovet på deres nattevagter, og de tre nattevagter blev bortvist.

Søvn var grund til bortvisning

Parterne i sagen var enige om, at det at lægge sig til at sove i arbejdstiden uden tilladelse eller undskyldelig grund er en misligholdelse af arbejdspligten og ansættelsesforholdet, der berettiger til bortvisning.

Dommeren skulle derfor tage stilling til, om døgninstitutionen havde bevist, at nattevagterne havde sovet i arbejdstiden.

Afvejning af beviser

Dommeren kom frem til, at beviserne for, at nattevagterne havde sovet, var så stærke, at det måtte være op til nattevagterne selv at sandsynliggøre, at de ikke havde sovet.

Nattevagterne nægtede, at de havde sovet, men deres forklaringer var uklare med hensyn til tid og ikke relateret til relevante tidspunkter.

Døgninstitutionen blev frikendt

Dommeren afvejede institutionens beviser og medarbejdernes forklaringer og nåede frem til, at det det var bevist, at nattevagterne havde sovet i arbejdstiden.

Alle tre bortvisninger var derfor berettigede, og døgninstitutionen blev frikendt.

DI var ikke involveret i sagen. 

DI's råd

Det er ikke overraskende, at medarbejderne ikke må sove i arbejdstiden, eller at det kan føre til bortvisning.

Derimod er det interessant, at arbejdsgiveren i den konkrete sag havde så stærke beviser, der indikerede, at medarbejderne havde sovet, at det var op til medarbejderne at bevise, at de ikke havde sovet.

Det er en god idé, hvis I sikrer jer omfattende og god dokumentation i tilfælde, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved det egentlig hændelsesforløb.

Sagen viser netop, at det kan ende med at påhvile medarbejderen at bevise sin uskyld, hvis virksomheden løfter bevisbyrden i tilstrækkelig grad.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 12-06-2017 OPDATERET: 13-06-2017