På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Langtidssyg var ikke selv skyld i opsigelse

SYGDOM. En sygemeldt medarbejder blev opsagt, fordi virksomheden ikke kunne komme i kontakt med ham. Virksomheden mente, medarbejderen selv var skyld i opsigelsen og ville ikke betale fratrædelsesgodtgørelse. Opmanden var ikke enig. Alligevel fik medarbejderen ingen penge.

Chauffør blev opsagt

En sygemeldt buschauffør blevet opsagt, fordi virksomheden ikke kunne komme i kontakt med ham. Virksomheden havde uden held forsøgt at kontakte medarbejderen pr. telefon og havde, da medarbejderen havde været sygemeldt i otte uger, indkaldt ham pr. brev til en velfærdssamtale.

Medarbejderen dukkede ikke op til denne samtale. Fire dage senere tog chefen sammen med tillidsrepræsentanten ud på medarbejderens bopæl. Her mødte de medarbejderens mor, som ikke talte dansk og ikke forstod, hvad de ville. Tre dage senere valgte virksomheden at opsige medarbejderen, fordi man ikke kunne komme i kontakt med ham.

Virksomhed mente, der var egen skyld

Efter fratrædelsen kontaktede tillidsrepræsentanten virksomheden for at høre, om de ville udbetale en fratrædelsesgodtgørelse efter Landsoverenskomst for rutebilkørsel. Efter overenskomsten var en medarbejder med en vis anciennitet, der uden egen skyld blev opsagt, berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse. Dette afviste virksomheden over for tillidsrepræsentanten under henvisning til, at der var ’egen skyld’ i forbindelse med opsigelsen.

Forbund ville have fratrædelsesgodtgørelse

Lidt mere end tre måneder senere kontaktede medarbejderens fagforbund virksomheden og rejste på ny krav om fratrædelsesgodtgørelse, idet chaufføren nu var raskmeldt og overgået til arbejdsløshedsdagpenge. Kravet blev afvist af virksomheden. Derfor endte sagen for en faglig voldgift. 

Virksomheden fastholdt, at der var egen skyld i forbindelse med opsigelsen, da opsigelsen var begrundet i, at virksomheden hverken telefonisk, pr. brev eller ved personligt fremmøde havde kunne komme i kontakt med medarbejderen.

Medarbejderen afviste derimod, at han var bekendt med, at virksomheden havde forsøgt at kontakte ham. Han forklarede, at han ikke havde modtaget brevet med indkaldelsen til velfærdssamtalen, og at hans mor, som chefen og tillidsrepræsentanten havde mødt på hans adresse, ikke havde forstået, at de kom fra hans arbejdsplads.

Chefen havde ikke efterladt et brev eller et visitkort på adressen. Derfor mente forbundet ikke, at der var egen skyld.

Der var ikke egen skyld

Opmanden (dommeren) gav forbundet medhold i, at der ikke var egen skyld i forbindelse med opsigelsen, da det ikke var bevist, at den manglende kontakt kunne bebrejdes medarbejderen i en sådan grad, at der var egen skyld.

Særlig forældelsesregel

Landsoverenskomst for rutebilkørsel har en særlig forældelsesregel, der betyder, at en sag skal rejses senest tre måneder efter ”forholdets opståen”. Det vil sige, at sagen forældes, hvis den ikke er videreført over for den modstående organisation inden tre måneder.

Den faglige voldgift skulle derfor også afklare tidspunktet for ”forholdets opståen” for at afgøre, om kravet var forældet efter overenskomstens særlige forældelsesfrist.

Krav var forældet

Opmanden gav virksomheden medhold i, at kravet var forældet efter overenskomstens forældelsesregel og frifandt dermed virksomheden. Virksomheden skulle derfor ikke udbetale den fratrædelsesgodtgørelse, medarbejderen oprindeligt var berettiget til.

I forhold til forældelsen anførte opmanden, at det afgørende tidspunkt for beregningen af forældelsesfristen var tidspunktet, hvor arbejdsgiveren afviste kravet. Opmanden fastslog også, at da overenskomsten ikke stiller særlige formkrav til, hvordan et krav skal rejses, er en henvendelse fra en tillidsrepræsentant tilstrækkeligt til, at forældelsesfristen går i gang, når arbejdsgiveren afviser kravet.

DI førte sagen for virksomheden.

DI's råd

Afgørelsen omhandler to spørgsmål. Dels om der i forhold til udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomsten forelå egen skyld, dels om overenskomstens særlige forældelsesfrist fandt anvendelse.

I forhold til spørgsmålet om egen skyld viser afgørelsen, at det som arbejdsgiver er væsentligt at kunne dokumentere, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med medarbejderen, før opsigelsen i denne situation kan anses for at være begrundet i egen skyld. Dette kunne eksempelvis være sket ved at fremsende en egentlig skriftlig advarsel, hvor medarbejderen blev opfordret til at kontakte arbejdsgiveren, inden opsigelsen skete.

Hvis I oplever, at I ikke kan komme i kontakt med en medarbejder, anbefaler vi, at I kontakter DI for sparring i forhold til meddelelse af advarsel samt de mulige ansættelsesretlige sanktioner. 

Overenskomsten i den konkrete sag indeholdte en særlige forældelsesfrist, hvorefter forhold forældes, hvis de ikke er videreført over for den modstående organisation inden tre måneder efter forholdets opståen. Afgørelsen er på dette punkt i overensstemmelse med tidligere retspraksis efter overenskomsten. Vær opmærksom på, om der er tilsvarende forældelsesfrister i jeres overenskomst – og kontakt DI, hvis I har spørgsmål til anvendelsen af en sådan forældelsesfrist i jeres overenskomst.

PUBLICERET: 25-05-2016 OPDATERET: 21-11-2016