På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Krav om danskkundskaber var ikke forskelsbehandling

FORSKELSBEHANDLING. Det var ikke var forskelsbehandling, at et teater lagde vægt på danskkundskaber, da de valgte at opsige en billetdame som den ene af seks medarbejdere, der skulle afskediges som led i en sparerunde.
Modelfoto: Colourbox

Nødvendig personalenedskæring

Et teater skulle spare penge og havde behov for at reducere personaleomkostningerne. I alt blev seks medarbejdere opsagt som led i sparerunden, herunder en kvinde af slovakisk oprindelse, som var ansat på billetkontoret.

Lagde vægt på kvalifikationer

For teateret var det afgørende, at kunderne havde en positiv kundeoplevelse i kommunikationen med salgsafdelingen, og at medarbejderne var tilstrækkeligt kvalificerede til at møde de krav og behov, som kunderne stillede.

Af den grund lagde teateret vægt på kriterier som faglige kvalifikationer, kvaliteten i udførelsen af arbejdet, evne til samarbejde og stabilitet, da de skulle udvælge hvilke medarbejdere, der skulle afskediges.

Da hun havde fået sin opsigelse, bad billetkontorsmedarbejderen om at få uddybet begrundelsen, og hendes chef svarede hende, at faktorer i beslutningen blandt andet havde været ’kompetencer i skriftligt og mundtligt dansk og engelsk’.

Påstand om forskelsbehandling

Billetkontorsmedarbejderen, der var fra Slovakiet og kom til Danmark i 2009, havde talt dansk i ca. tre år. Hun anerkendte, at hun ikke talte fejlfrit dansk, men mente til gengæld, at hun talte professionelt engelsk, og at der samlet set derfor ikke var problemer med hendes service til kunderne.

Hun mente derfor, at der var tale om forskelsbehandling på grund af hendes nationale oprindelse.

Sprogkundskab kun én faktor

Virksomheden afviste, at der var tale om forskelsbehandling og understregede, at afskedigelsen skete ud fra en samlet vurdering af medarbejderens kompetencer, og at blot ét af faktorerne heri var medarbejdernes sprogkundskaber. Ingen af faktorerne havde noget med hendes nationale oprindelse at gøre.

Ligebehandlingsnævnet bemærkede i sagen, at der kan være tale om indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sproglige kvalifikationer, og at det beror på en konkret vurdering, hvornår og i hvilke situationer det er rimeligt at stille krav om, at den pågældende lønmodtager taler flydende og fejlfrit dansk.

Saglig opsigelse

I den konkrete sag vurderede nævnet, at det med hensyn til de arbejdsopgaver, der skulle varetages i den udadvendte og kommunikative funktion i billetkontoret, var sagligt blandt andet at stille krav til medarbejdernes sprog. Det var således objektivt begrundet i et sagligt formål at lægge vægt på blandt andet sprogkundskaber ved udvælgelsen af medarbejderne i en afskedigelsesrunde.

Ligebehandlingsnævnet gav derfor ikke medarbejderen medhold i klagen.

DI var ikke involveret i sagen.

DI's råd

Sagen viser, at det i visse tilfælde godt kan være sagligt at lægge vægt på blandt andet medarbejderes danskkundskaber ved afskedigelser.

Det er dog afgørende for, om der er tale om forskelsbehandling eller ej, at arbejdsopgaverne, som medarbejderen skal kunne varetage, vurderes konkret over for medarbejderens sprogkompetencer.

I tidligere sager har det eksempelvis udgjort forskelsbehandling at afvise en kandidat af russisk afstamning til et job som telefonsælger, da arbejdsgiveren afviste ansøgningen umiddelbart efter ansøgeren havde oplyst at hun havde russisk accent, uden at have undersøgt hendes sprogkundskaber nærmere i henhold til stillingen.

Ligebehandlingsnævnet påpegede i denne sag, at det i hvert enkelt tilfælde er op til arbejdsgiveren at vurdere, i hvilket omfang danskkundskaber er nødvendige i forhold til at kunne varetage en bestemt stilling.

PUBLICERET: 29-05-2018 OPDATERET: 29-05-2018