På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

I orden at bortvise medarbejder fordi han kørte hjem i frokostpausen

BORTVISNING. En chauffør havde fået flere skriftlige advarsler for at bruge arbejdstiden på private gøremål. Da virksomheden opdagede, at han flere gange var kørt hjem i frokostpausen uden at registrere det som pause, blev han bortvist.

Private gøremål førte bortvisning

Virksomheden havde givet en af deres chauffører flere skriftlige advarsler, fordi han brugte sin arbejdstid på forskellige private gøremål. Da virksomheden oveni fandt ud af, at chaufføren også flere gange var kørt hjem i frokostpausen uden at registrere det som pause, valgte virksomheden at bortvise ham.

Chaufføren lagde sag an mod virksomheden

Medarbejderen mente ikke, at opholdene kunne berettige en bortvisning, da han ikke var blevet forsinket i sit arbejde. Alle arbejdsopgaver var således udført på trods af de ”ulovlige” pauser.

Arbejdstiden skal være effektiv

Københavns Byret lagde i afgørelsen vægt på, at arbejdstiden skulle være effektiv. Chaufføren havde derfor pligt til at stå til rådighed for virksomheden i arbejdstiden. Den pågældende chauffør kunne have brugt den overskydende tid til at hjælpe sine kollegaer.

Retten lagde også vægt på, at det i de skriftlige advarsler var gjort klart for chaufføren, at manglende pauseregistrering ville medføre bortvisning.

DI førte sagen for virksomheden.

DI's råd

Afgørelsen er endnu et eksempel på, at timelønnede medarbejdere har pligt til at stå til rådighed for virksomheden i arbejdstiden. Hvis medarbejderen ikke overholder dette, kan det være bortvisningsgrund. Virksomheden skal dog sikre sig, at medarbejderen kender konsekvensen ved manglende pauseregistrering. Dette kan evt. ske ved skriftlig advarsel.

Bortvisning er den alvorligste sanktion, I kan anvende over for en medarbejder. Ved bortvisning afbrydes ansættelsesforholdet uden varsel, og medarbejderen har ikke krav på løn efter bortvisningstidspunktet.

I bør altid kontakte DI for rådgivning, inden I vælger at bortvise en medarbejder.

Hvordan kan man sikre sig, at arbejdstiden er effektiv?

Dommen fra Købehavns Byret viser, at timelønnede medarbejdere har pligt til at stå til rådighed for virksomheden i arbejdstiden. Hvis medarbejderen ikke overholder dette, kan det være bortvisningsgrund. Men hvordan sikrer man sig bedst, at arbejdstiden er effektiv?

Del gerne dine synspunkter i DI's gruppe på LinkedIn 'DI - Personalejura'.

Hvordan kan man sikre sig, at arbejdstiden er effektiv?
Dommen fra Købehavns Byret viser, at timelønnede medarbejdere har pligt til at stå til rådighed for virksomheden i arbejdstiden. Hvis medarbejderen ikke overholder dette, kan det være bortvisningsgrund. Men hvordan sikrer man sig bedst, at arbejdstiden er effektiv? Del gerne dine synspunkter i DI's gruppe på LinkedIn 'DI - Personalejura'.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 29-04-2015 OPDATERET: 06-03-2017