På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Intet bevis for at nattevagten var fuld

BORTVISNING. Vestre Landsret har afgjort, at en virksomhed ikke måtte bortvise en medarbejder, fordi de mente, at hun havde været påvirket på sin nattevagt med udsatte borgere. Virksomheden blev dømt til at betale medarbejderen næsten en halv million kroner.

Underlig opførsel på nattevagt

En medarbejder, der havde arbejdet 17 år i en natvarmestue, der tilbød overnatning samt mad og drikke til udsatte borgere, var ifølge en kollega mødt påvirket på arbejde. Den 10. januar 2015 havde kvinden angiveligt været nærgående over for nogle brugere og leget med nogle lameller på en fælles nattevagt.

Den 14. januar indkaldte ledelsen medarbejderen og en repræsentant for dennes fagforbund til en samtale. Her blev medarbejderen  bortvist på grundlag af kollegaens udtalelse, som havde givet virksomheden anledning til at tro, at hun var mødt påvirket på arbejde.

Medarbejderen nægtede, at hun havde været påvirket på arbejdet. Sammen med forbundet sagsøgte hun natvarmestuen for manglende løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse på i alt næsten en halv million kroner.

Skulle passe udsatte borgere

I de 17 år, medarbejderen havde været ansat i varmestuen, havde hun hverken modtaget påtaler eller advarsler.

Medarbejderen indrømmede, at hun under sin fællesvagt havde taget en usædvanlig lang pause. Men ingen havde udtrykt mistanke om, at hun var påvirket – hverken til hende selv eller til ledelsen. Og der blev heller ikke indkaldt en anden kollega til at tage over. Efter hendes lange pause tog kollegaen i stedet selv en pause og efterlod hende alene. Hun blev, til vagten var slut, og udførte sine arbejdsopgaver.

Ledelsen mente imidlertid, at der var tale om en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Brugerne var typisk misbrugere, psykiske syge og narkomaner, så der var høje krav til medarbejderens evne til at håndtere dette. Derfor havde det været farligt for kollegaen, for medarbejderen selv og brugerne af varmestuen, at hun havde været på arbejde i påvirket tilstand og desuden havde holdt en lang pause, hvor hun havde sovet.

Virksomheden havde ikke sikret sig nogen beviser for, at medarbejderen var påvirket i form af alkometertest, blodprøve eller andet.

Kunne ikke opsiges

Vestre Landsret konkluderede, at bortvisningen var uberettiget. Virksomheden havde ikke ført noget bevis for, at medarbejderen havde været påvirket på arbejdspladsen.

Retten tillagde det vægt, at kollegaen, som havde gjort ledelsen opmærksom på medarbejderens underlige opførsel, hverken havde gjort denne opmærksom på sine iagttagelser i situationen eller med det samme rettet henvendelse til ledelsen.

Vestre Landsret pointerede, at der heller ikke var forhold, som ville kunne begrunde en opsigelse. Medarbejderens påstand blev derfor taget til følge, og hun blev tilkendt erstatning for manglende løn, godtgørelse for usaglig opsigelse og sagsomkostninger på i alt næsten en halv million kroner.

DI var ikke involveret i sagen.

DI's råd

En bortvisning er den alvorligste sanktion, I kan anvende. Ved en bortvisning ophæver I medarbejderens ansættelsesforhold øjeblikkeligt, og lønnen stopper samme dag.

En bortvisning skal være saglig, og det er virksomheden, som bærer bevisbyrden for, at det er tilfældet i den konkrete sag.

Så overvej sagen nøje, inden I bortviser en medarbejder, herunder hvilke beviser, I ligger inde med. Det er afgørende at have utvetydigt bevis for den grove misligholdelse.

Kontakt DI, hvis I er i tvivl.

Nyheden er skrevet på grundlag af Vestre Landsrets afgørelse den 21. juni 2016 i sag nr. BS 8-1698/2015.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 28-08-2017 OPDATERET: 29-08-2017