På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Højesteret giver DI medhold i principiel sag om afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentant

OPSIGELSE. En arbejdsmiljørepræsentant, der var akademiker og ansat på en privat virksomhed uden overenskomst, var ikke særligt beskyttet mod afskedigelse. Det fastslår Højesteret i en dom afsagt i dag. Højesteret afgør dermed en årelang usikkerhed om retstilstanden.
Højesteret - fotograf: Kristian Brasen for Danmarks Domstole

Arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst

En arbejdsmiljørepræsentant var ansat som konsulent med akademiske arbejdsfunktioner på en it-virksomhed, der ikke var dækket af kollektive overenskomster. Der gjaldt derfor ingen overenskomst, hverken for arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsfunktioner eller for andre medarbejderes arbejde.

Arbejdsmiljørepræsentanten blev opsagt, og der opstod uenighed om, hvilken afskedigelsesbeskyttelse, der var gældende.

Arbejdsmiljøloven om afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentanter

Reglerne om afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentanter står i arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2, der ser sådan ud:

”Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter på vedkommende eller tilsvarende faglige område.”

Afskedigelsesbeskyttelsen for tillidsrepræsentanter afgøres efter reglerne i de kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten er omfattet af en overenskomst, følger afskedigelsesbeskyttelsen altså overenskomstens regler for opsigelse af tillidsmænd. Disse regler indeholder typisk et krav om tvingende årsager.

Hvad betyder ”tilsvarende faglige område”?

Når arbejdsmiljørepræsentanten ikke er omfattet af en overenskomst, opstår spørgsmålet, om der kan findes en overenskomst for et ”tilsvarende” fagligt område, som arbejdsmiljørepræsentantens afskedigelse skal bedømmes efter.

Byret og landsret kom til forskellige resultater

Tre dommere i byretten mente ikke, at der fandtes en overenskomst, der kunne finde anvendelse. Byretten vurderede derfor arbejdsmiljørepræsentantens afskedigelse efter reglerne i funktionærlovens § 2b og ikke efter en regel om tvingende årsager. Arbejdsmiljørepræsentanten fik en godtgørelse på tre måneders løn, da opsigelsen ikke var sagligt begrundet.

Landsretten ændrede dommen og kom frem til, at opsigelsen skulle leve op til afskedigelsesbeskyttelsen for tillidsrepræsentanter i Industriens Funktionæroverenskomst. Efter denne overenskomst skal opsigelsen være begrundet i tvingende årsager. Da virksomheden ikke havde bevist, at der var tvingende årsager til afskedigelsen, forhøjede landsretten godtgørelsen til i alt fem måneders løn. Landsretten baserede formentlig sin afgørelse på en voldgiftskendelse fra 1981.

Højesterets afgørelse

DI ankede sagen til Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Dansk Arbejdsgiverforening var såvel i landsretten som i Højesteret indtrådt som biintervenient til støtte for DI og virksomheden.

Højesteret fastslog indledningsvist, at akademikere almindeligvis ikke er overenskomstdækket på det private arbejdsmarked. Afskedigelsesbeskyttelsen afhænger derfor af, om der findes en overenskomstmæssig beskyttelse mod afskedigelse for tillidsrepræsentanter inden for et ”tilsvarende” fagligt område.

Ved bedømmelsen af om der kan findes et tilsvarende fagligt område, skal der navnlig lægges vægt på karakteren af det arbejde, som arbejdsmiljørepræsentanten er ansat til at udføre, samt arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer.

Arbejdsmiljørepræsentanten havde henvist til en række virksomhedsoverenskomster, der alle indeholdt regler om tvingende årsager. Højesteret fandt imidlertid ikke, at disse overenskomster kunne tillægges betydning, da overenskomsterne kun i begrænset omfang omfatter it-branchen og kun angår den enkelte virksomhed og dens ansatte.

Modsat landsretten mente Højesteret ikke, at reglerne om tillidsmandsbeskyttelse i Industriens Funktionæroverenskomst kunne finde anvendelse. Højesteret lagde herved vægt på karakteren af det arbejde, som arbejdsmiljørepræsentanten udførte, hendes uddannelsesmæssige baggrund og de kvalifikationer, som var krævet ved arbejdets udførelse.

Det var heller ikke godtgjort, at de øvrige brancheoverenskomster, som var påberåbt af arbejdsmiljørepræsentanten, dækker et tilsvarende fagligt område.

Endelig fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at lægge vægt på den afskedigelsesbeskyttelse, som tillidsrepræsentanter har efter overenskomsten for akademikere i staten.

Konsekvenser af dommen

Med Højesterets dom er der nu skabt klarhed om forståelsen af arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

Dommen betyder, at der ved bedømmelsen af om der foreligger et tilsvarende fagligt område, skal tages udgangspunkt i arbejdsmiljørepræsentantens uddannelse og opgaver. Højesteret underkender dermed landsrettens afgørelse, hvorefter der kunne anvendes en overenskomst, der gælder for andre medarbejdere i virksomheden.

Dommen får også betydning for andre medarbejderrepræsentanter, som er omfattet af afskedigelsesregler med samme indhold som arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2. Det gælder bl.a. for medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.

Det har stor betydning for en virksomhed, om en arbejdsmiljørepræsentant er omfattet af den særlige afskedigelsesbeskyttelse om tvingende årsager.

Reglen betyder i praksis, at det for eksempel i større afskedigelsesrunder kan være yderst vanskeligt at afskedige en arbejdsmiljørepræsentant, også selv om arbejdsmiljørepræsentanten klart er blandt de medarbejdere, som virksomheden bedst kan undvære.

Dommen har til gengæld ingen betydning for faggrupper, der på det private område normalt er omfattet af kollektive overenskomster. Det gælder f.eks. for HK-medarbejdere, tekniske medarbejdere, ufaglærte medarbejdere og håndværkere, uanset om overenskomsten er gældende på virksomheden eller ej.

DI's råd
I bør altid kontakte DI, hvis I overvejer at opsige en medarbejder, som er omfattet af regler, der indeholder en særlig afskedigelsesbeskyttelse.

Nyheden er baseret på Københavns byrets afgørelse af 27. marts 2015 i sag nr. BS 4B-1616/2014, Østre Landsrets afgørelse af 16. august 2016, 6. afd. nr. B-971-15 og Højesterets afgørelse af 29. november 2017 i sag 50/2017.

Arbejdsmiljølovens § 10:

§ 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt.

Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

Stk. 3. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 05-12-2017 OPDATERET: 05-12-2017