På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Grænse for virksomhedens pligt til at forsøge at omplacere medarbejdere

OPSIGELSE. En virksomhed havde ikke pligt til at forsøge at omplacere en medarbejder på et andet arbejdssted end der, hvor han var ansat. Det afgjorde en faglig voldgift for nylig.
Modelfoto: Colourbox

Afskedigelsesrunden var nødvendig

En virksomhed blev af økonomiske årsager nødt til at afskedige en række medarbejdere, deriblandt fire grafiske trykkere.

Virksomheden fastsatte en række kriterier for udvælgelsen af, hvilke trykkere der bedst kunne undværes i forhold til den fremtidige drift, og valget faldt bl.a. på en trykker, der havde været ansat i næsten 25 år, og som havde været ansat på det ene af virksomhedens to trykkerier.

Årsagen til, at trykkeren var en af dem, der bedst kunne undværes, var, at han ikke havde de samme faglige kompetencer som sine kolleger, og virksomheden havde tidligere uden held forsøgt at udvikle trykkerens faglighed.

Afskedigelsesnævnet ind i sagen

Forbundet mente, at afskedigelsen var usaglig, og sagen blev indbragt for Afskedigelsesnævnet. Forbundet hævdede, at virksomheden ikke havde lagt vægt på trykkerens lange anciennitet, og at trykkeren kunne være blevet omplaceret til virksomhedens andet trykkeri, der lå mere end 1 times kørsel fra det trykkeri, han havde som fast arbejdssted.

Virksomheden gjorde gældende, at der ikke var pligt til at forsøge at omplacere trykkeren til det andet trykkeri, fordi:

  • Trykkeren ikke var ansat på det andet trykkeri, og yderligere forsøg på oplæring ville være formålsløst.
  • De to trykkerier var to selvstændige trykkerier med hver sin daglige leder, og der var ikke sket udveksling af trykkere mellem de to trykkerier.
  • Det på grund af den geografiske afstand ville være en væsentlig vilkårsændring, hvis trykkeren skulle have arbejdet på det andet trykkeri. Hvis der skulle være en pligt til at forsøge at omplacere til det andet trykkeri, så måtte konsekvensen være, at virksomheden fremover uden varsel kunne pålægge sine trykkere at arbejde på det andet trykkeri.

Afskedigelsen var saglig

Dommeren fandt ikke nogen grund til at kritisere virksomhedens skøn i forhold til, hvem der bedst kunne undværes. Trykkeren var ikke omfattet af 25 års-reglen, og der var ingen grund til at tro, at virksomheden ikke havde inddraget anciennitet i udvælgelsen.

Dommeren mente ikke, at virksomheden havde pligt til at forsøge at omplacere trykkeren til det andet trykkeri. I afgørelsen lagde han vægt på: det aftalte arbejdssted, den geografiske afstand mellem trykkerierne, selvstændig ledelse på de to trykkerier, ingen medarbejderudveksling, samt at maskinen, som trykkeren betjente, ikke var i på det andet trykkeri.

DI førte sagen for virksomheden.

DI's råd
Sagen fastslår, at der som hovedregel ikke er pligt for virksomheden til at forsøge at omplacere medarbejdere til andre arbejdssteder, og der skal være helt særlige forhold, hvis hovedreglen skal fraviges.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 05-09-2018 OPDATERET: 04-09-2018