På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Eftervirkninger efter hjernerystelse var ikke et handicap

FORSKELSBEHANDLING. Eftervirkningerne af en hjernerystelse var ikke så alvorlige, at en økonomikonsulent skulle have godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap, da hun blev opsagt efter 10 måneder som deltidssygemeldt.
Modelfoto: Colourbox

Fik hjernerystelse på ferie

En økonomikonsulent fik et hovedtraume under sin ferie i juli 2016. Hun blev efterfølgende indkaldt til en fraværssamtale på sin arbejdsplads den 7. september 2016. På mødet kom det frem, at økonomikonsulenten på grund af hjernerystelsen oplevede en række problemer i forbindelse med arbejdet.

Deltidssygemelding og tilpasninger

Medarbejderen havde problemer med at koncentere sig i længere perioder ad gangen. Hun oplevede at have det svært med skærmarbejde. Hun kunne blive træt og dårlig under arbejdet, og hun havde derudover behov for meget hvile og ro.

Der blev derefter foretaget en række tilpasninger på arbejdspladsen, og medarbejderen gik ned i tid til 10 timer ugentligt.

Opsagt efter 10 måneder

Økonomikonsulenten blev efterfølgende opsagt efter 10 måneders deltidssygemelding. I denne periode havde medarbejderen optrappet sin ugentlige arbejdstid fra 10 timer til 15 timer, og prognosen for tilbagevendelse til fuldtid var skønnet til 1 ½ år.

Medarbejderen klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap.

Hovedtraumet var ikke langvarigt nok

Ligebehandlingsnævnet erkendte, at økonomikonsulentens tilstand var en funktionsnedsættelse. De mente dog ikke, at denne funktionsnedsættelse havde en sådan karakter og varighed, at den udgjorde en langvarig begrænsning i handicapbegrebets forstand.

Ligebehandlingsnævnet lagde her særligt vægt på de fremskridt, som økonomikonsulent allerede havde fortaget ved optrapningen af ugentlige timer. Der blev yderligere lagt vægt på propognosen for, hvornår medarbejderen kunne optrappe til fuldtid.

Økonomikonsulenten var derfor ikke handicappet og kunne derfor ikke få nogen godtgørelse.

DI var ikke involveret i sagen.

DI's råd

Afgørelsen viser, at før en medarbejder er handicappet, så skal funktionsnedsættelsen havde en vis varighed.

En medarbejder, som oplever funktionsnedsættelse i kortere tid, er derfor ikke nødvendigvis handicappet og dermed heller ikke beskyttet mod opsigelse af forskelsbehandlingsloven.

Kontakt DI for rådgivning, hvis I overvejer at opsige en medarbejder, som kan være handicappet.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 21-11-2018 OPDATERET: 20-11-2018