På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

EU-Domstolen: Private virksomheder skal også betale fratrædelses- godtgørelse

FUNKTIONÆRLOVEN. Private virksomheder bør være forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, som Højesteret hidtil har fritaget dem fra at betale til. Det mener EU-Domstolen.

EU-Domstolen: Højesteret skal ændre praksis

EU-Domstolen er kommet med sin afgørelse i den såkaldte Ajos-sag, der handler om funktionærers ret til fratrædelsesgodtgørelse.

EU-Domstolen mener, at private virksomheder skal efterbetale fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere efter funktionærlovens § 2a, selvom de efter fast dansk højesteretspraksis ikke var forpligtet til dette, når medarbejdere havde mulighed for at få udbetalt en arbejdsgiverbetalt pension. Uanset om medarbejderen fik udbetalt pensionen eller valgte at fortsætte med at arbejde.

I afgørelsen slår EU-Domstolen fast, at Højesterets praksis strider imod EU’s beskæftigelsesdirektiv og det EU-retlige princip om forbud imod forskelsbehandling. Derfor bør Højesteret, ifølge EU-Domstolen, ændre praksis.

EU-Domstolen udtaler desuden, at hvis en sådan praksisændring ikke er mulig, bør Højesteret undlade at anvende bestemmelsen i funktionærlovens § 2a, stk. 3, så virksomheder skal betale fratrædelsesgodtgørelse, selvom den fratrådte medarbejder kan oppebære pension.

Sagen er nu tilbage i Højesteret, som skal afgøre sagen endeligt.

EU: Praksisændring strider ikke imod retssikkerhed

Sagen blev første gang behandlet i Højesteret i juni 2014, men Højesteret besluttede i september 2014 at spørge EU-Domstolen til råds.

De ville have EU-Domstolens vurdering af, om et EU-retligt princip imod forskelsbehandling kan anvendes direkte i forhold til private, herunder virksomheder, selvom det ville betyde, at private virksomheder skal betale en fratrædelsesgodtgørelse, som de ellers ikke ville være forpligtet til at betale efter dansk lovgivning.

I den såkaldte Ole Andersen-sag fra 2010 blev det slået fast, at en offentlig myndighed udøvede aldersdiskrimination, hvis myndigheden ikke betalte fratrædelsesgodtgørelse til de medarbejdere, der kunne få udbetalt en pension, men som valgte at forfølge deres erhvervsmæssige karriere. Offentlige myndigheder bindes nemlig direkte af EU’s beskæftigelsesdirektiv, der indeholder et forbud imod aldersdiskrimination.

Beskæftigelsesdirektivet binder som udgangspunkt ikke private virksomheder. EU-Domstolens afgørelse i Ajos-sagen hviler derfor hovedsageligt på det EU-retlige princip om forbud imod forskelsbehandling. EU-Domstolen fastslår desuden, at anvendelsen af det EU-retlige princip mod forskelsbehandling i forhold til private ikke strider mod det EU-retlige retssikkerhedsprincip.

Reglen om fratrædelsesgodtgørelse til funktionærer blev ændret pr. 1. februar 2015. Derfor har sagen kun betydning for sager, hvor den gamle regel fandt anvendelse.

DI førte sagen for virksomheden både i Sø- og Handelsretten, i Højesteret og ved EU-Domstolen.

DI mener
EU-Domstolens afgørelse er vidtgående og betyder som udgangspunkt, at et EU-princip imod forskelsbehandling på grund af alder kan tilsidesætte en klar dansk lovregel.
 
EU-Domstolens afgørelse medfører derfor retlige komplikationer i forholdet mellem EU-ret og national ret og udfordrer retssikkerhedsprincipper.
 
Det er nu op til Højesteret at afgøre, om de vil følge EU-Domstolen. Det må forventes, at Højesteret i sin afgørelse inddrager danske retsprincipper og retstradition.
Sagen kort

Tidligere højesteretspraksis

Højesteret har  i en række domme slået fast, at funktionærlovens § 2a, stk. 3, skal forstås sådan, at arbejdsgiveren ikke skal betale fratrædelsesgodtgørelse, hvis medarbejderen kan få udbetalt en alderspension ved sin fratræden. Det er ikke nødvendigt, at medarbejderen faktisk får udbetalt alderspensionen, men nok, at medarbejderen har ret til alderspension.

En alderspension er en arbejdsgiverbetalt pension, der kommer til udbetaling, når man når en bestemt alder. Typisk 60 eller 65 år.

EU-Domstolen: Fortolkning af § 2a, stk. 3 i strid med EU-retten

EU-Domstolen nåede i 2010 i den såkaldte Ole Andersen-sag imidlertid frem til, at denne fortolkning var i strid med det  beskæftigelsesdirektivet forbud mod forskelsbehandling. I hvert fald hvis medarbejderen fortsatte på arbejdsmarkedet i stedet for at få udbetalt sin alderspension.

EU-Domstolen tog dengang kun stilling til sager vedr. offentligt ansatte

Den centrale paragraf i funktionærloven er § 2 a.

Se her den tidligere og nuværende ordlyd af bestemmelsen.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 17-05-2016 OPDATERET: 11-01-2017