På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Skynd dig at søge refusion for barselsdagpenge

BARSEL. Udbetaling Danmark udskifter it-systemet til barselsdagpenge i perioden den 24. maj til den 5. juni 2017. Hvis I søger refusion før 5. maj, mindsker I risikoen for forsinket refusion.

Søg refusion inden 5. maj 2017

Virksomhederne har i hele perioden mulighed for at anvende Virk.dk og selvbetjeningen NemRefusion, men implementeringen af det nye system kan betyde forsinkelser i refusionen. De indberetninger, virksomheden gennemfører i NemRefusion i perioden, bliver først behandlet, når det nye it-system åbner den 6. juni 2017.

Nogle virksomheder kan altså opleve forlængede sagsbehandlingstider i en begrænset periode.

For at minimere risikoen for forsinket refusion, er det derfor en god idé at søge om refusion på alle eksisterende sager inden den 5. maj 2017.

Midlertidigt begrænset kundeservice

Overgangen til det nye it-system kan også medføre, at nogle virksomheder i perioden 24. maj til 5. juni 2017 vil opleve en begrænset kundeservice hos Udbetaling Danmark, fordi medarbejderne ikke har adgang til alle oplysninger i systemet.

Vi anbefaler derfor, at I så vidt muligt henvender jer enten før eller efter den pågældende periode.

Ændringer for virksomheder

Virksomhederne vil fremover oftere modtage refusion for medarbejderne og vil derfor også få flere udbetalingsmeddelelser fra Udbetaling Danmark.

Desuden vil for meget udbetalt refusion først vil blive modregnet i virksomhedens øvrige refusionsudbetalinger sidst på året. Hvis ikke der er refusion at modregne i, bliver beløbet ligeledes opkrævet sidst på året.

Mere info

Følg Udbetaling Danmarks anbefalinger på virk.dk.

Hvis I har andre spørgsmål, er I velkomne til at kontakte afdelingschef Claus Mortensen i Udbetaling Danmark på e-mail clmatp.dk eller telefon 5134 3326.

PUBLICERET: 28-04-2017 OPDATERET: 02-05-2017