På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Kortere frist for refusion af barselsdagpenge ved sygdom under graviditet

GRAVIDITET. Virksomheder, der ønsker at få refusion af barselsdagpenge udbetalt ved sygdom under graviditet, skal nu anmelde sygefraværet senest fem uger fra medarbejderens første fraværsdag.

Virksomheder har ret til refusion

En virksomhed har ret til refusion af barselsdagpenge, som er udbetalt til en medarbejder ved sygefravær, der skyldes graviditet. Men det kræver, at virksomheden dokumenterer fraværet og anmelder det til Udbetaling Danmark i tide.

Fem uger fra første fraværsdag

Den 2. januar 2017 gik virksomheder fra at have otte uger efter fraværsperiodens udløb til at anmelde fraværet, til nu kun at have fem uger beregnet fra første fraværsdag.

Overholder virksomheden ikke den nye frist, vil den kun have ret til refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet bliver anmeldt til Udbetaling Danmark.

Ikke overskridelse af frist, hvis medarbejderens skyld

Udbetaling Danmark kan dispensere for fristen for anmeldelse i særlige tilfælde, for eksempel ved driftsforstyrrelser hos Nemrefusion. Udbetaling Danmarks kan også se bort fra fristen, hvis medarbejderen selv er er årsag til, at anmeldelsen er sket for sent. Det kan være, hvis hun ikke selv har oplyst, at der er tale om sygefravær, der skyldes graviditeten.

Ændringen af reglerne gælder kun for refusion af barselsdagpenge ved sygefravær, der skyldes graviditet. Reglerne gælder ikke for dagpenge under barsel.

PUBLICERET: 24-01-2017 OPDATERET: 27-03-2017