På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Højesteret: Klar besked om uddannelsesaftaler for gravide elever

ELEVER. Højesteret har i en principiel sag afgjort, at virksomheder har pligt til at forlænge deres elevers uddannelsesaftaler, hvis eleven bliver gravid.

Gravid elev ønskede uddannelsesaftale forlænget

En elev i en gartnerivirksomhed blev gravid og ville gerne forlænge sin uddannelsesaftale med virksomheden. Eleven kontaktede dog aldrig virksomheden direkte med sit ønske, men gik igennem sin skole, som derefter skrev til virksomheden.

Virksomheden modtog skolens brev, men reagerede ikke på det, da eleven angiveligt ikke havde kontaktet dem direkte med ønsket.

Virksomheden lagde derfor op til, at eleven skulle afslutte sin uddannelsesaftale til sædvanlig tid, også selvom virksomheden kendte til hendes graviditet.

Inden fraværsperioden udløb, tilbød virksomheden dog, at eleven alligevel kunne gennemføre den resterende del af uddannelsen hos virksomheden.  

Elev anlagde sag mod virksomheden

Eleven mente, at den manglende forlængelse af uddannelsesaftalen kunne sammenlignes med, at virksomheden dermed opsagde hende. Den formodede opsigelse var efter hendes mening i strid med ligebehandlingsloven, fordi hendes graviditet var skyld i, at hun ikke kunne gennemføre uddannelsesforløbet rettidigt.

Derfor lagde eleven sag an mod virksomheden.

Hidtidig retspraksis usikker

Frem til Højesterets dom har retspraksis på området været meget usikker.

Sikkert var det, at eventuelle uenigheder skulle tages i det faglige udvalg mellem eleven og virksomheden. Derudover var det sikkert, at virksomheden og udvalget havde mulighed for at forlænge uddannelsesaftalen i f.eks. graviditets- eller barselssager. 

Det var dog usikkert, om virksomheden reelt havde pligt til at afklare, om eleven gerne ville forlænge sin uddannelsesaftale, samt om virksomheden automatisk skulle tilbyde en forlængelse.

Højesteret laver ny praksis

I både byretten og landsretten vandt virksomheden, men Højesteret omgjorde dommen og gav klar besked om den fremtidige fremgangsmåde i lignende sager.  

I første omgang skal virksomheden og eleven forsøge at opnå enighed om en eventuel forlængelse. Hvis det ikke lykkes, skal en af parterne forelægge sagen for det faglige udvalg.

Hvis det faglige udvalg beslutter at forlænge elevens uddannelsestid, f.eks. på grund af barsel eller graviditet, har virksomheden pligt til at forlænge uddannelsesaftalen.

Hvis virksomheden nægter at forlænge i graviditets- eller barselssager, vil det være i strid med ligebehandlingsloven.

Virksomhed dømt i den konkrete sag

Højesteret afgjorde i den konkrete sag, at brevet fra skolen var tilstrækkelig oplysning til, at virksomheden skulle have taget kontakt til eleven for at få afklaret sagen og evt. selv bragt sagen for det faglige udvalg.

I den konkrete sag handlede virksomheden derfor i strid med erhvervsuddannelsesloven, og den reelle opsigelse var ligeledes i strid med ligebehandlingsloven.

Typisk 6 måneders løn i godtgørelse

Som udgangspunkt vil lignende sager betyde et godtgørelseskrav på mindst seks måneders løn.

Højesteret valgte dog at tillægge den tidligere usikre retspraksis samt virksomhedens forsøg på alligevel at forlænge uddannelsesaftalen formildende karakter. Højesteret nedsatte derfor godtgørelseskravet i den konkrete sag til 40.000 kr. svarende til ca. to måneders løn.

Som en vigtig afgrænsning fastslog Højesteret, at eleven ikke kunne kræve ”dobbelt godtgørelse” efter både ligebehandlingsloven og efter erhvervsuddannelsesloven, da der i begge love er tale om kompensation for ”i det væsentlige de samme forhold”.

DI var ikke involveret i sagen.

DI’s råd

Højesteret ændrer ”kan” til ”skal”, og det kræver særlige holdepunkter. Dem finder Højesteret dels i forhistorien til loven, og dels i hensyn til ligebehandling i forbindelse med graviditet.

Dommen skærper virksomhedens forpligtelser i forhold til elever og kræver, at en virksomhed i forhold til elever har pligt til ”at gå foran” for at få afklaret, om en elevkontrakt skal forlænges. Virksomheden skal endda selv bringe tvivlsspørgsmål om forlængelse ved graviditet til det faglige udvalg, hvilket er meget overraskende.

Hvis jeres elev får problemer med at gennemføre en uddannelse på grund af orlov, bør I kontakte DI for i givet fald at få spørgsmålet forelagt for det faglige udvalg.

Find Højesterets dom og læs de relevante bestemmelser i Erhvervsuddannelsesloven § 58 og Ligebehandlingsloven § 9.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 27-01-2015 OPDATERET: 21-11-2016