På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Gravid havde ikke krav på fastansættelse

FASTANSÆTTELSE. En tidsbegrænset ansat, der blev gravid, havde ikke krav på fastansættelse. Men virksomheden skulle betale en godtgørelse på 25.000 kr., fordi arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at den manglende fastansættelse ikke skyldtes graviditeten.

Tidsbegrænset ansat blev gravid

En tidsbegrænset ansat, der bliver gravid under den tidsbegrænsede ansættelse, har ikke krav på fastansættelse. Men hvis hun kan påvise faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun ikke blev fastansat, fordi hun var gravid, skal arbejdsgiveren bevise, at det ikke var tilfældet.

Det kunne virksomheden ikke i en konkret sag, og derfor skulle de betale en godtgørelse på 25.000 kr. Men de skulle ikke betale godtgørelse for usaglig afskedigelse og for en fiktiv opsigelsesperiode.

Ikke egnet til fastansættelse

Medarbejderen var ansat tidsbegrænset i 11 måneder. Efter en lokalaftale i virksomheden var det den maksimale periode, som en medarbejder kunne være tidsbegrænset ansat. Efter denne periode skulle medarbejderen fastansættes, medmindre der ikke var behov, eller medarbejderen ikke var egnet.

Virksomheden afgjorde, om en medarbejder var egnet.

Medarbejderen havde meget sygefravær, hun opfyldte ikke sine salgsmål, og hun havde i forbindelse med en intern salgskonkurrence lavet fiktive salg til sin bror. Hun havde dog ikke fået deciderede advarsler for nogen af forholdene, da hun var tidsbegrænset ansat.

Chef satte fastansættelse i udsigt

Medarbejderen kunne dokumentere med et billede fra et internt kommunikationssystem, at chefen var kommet med en uformel positiv tilkendegivelse af, at medarbejderen umiddelbart kunne fortsætte. Samtalen fandt sted på et tidspunkt, hvor der stadig var 1,5 måned tilbage af den tidsbegrænsede ansættelse. På det tidspunkt havde lederen endnu ikke talt med sin egen leder, der endelig skulle beslutte, hvem der skulle fortsætte.

Den overordnede leder meddelte efter korrespondancen, at han på baggrund af udfordringerne med medarbejderen ikke mente, at medarbejderen skulle fortsætte som fastansat.

Virksomheden havde i den tidsbegrænsede periode meget travlt, og derfor havde medarbejderens leder endnu ikke meddelt hende, at hun ikke ville blive fastansat, da hun lidt under en måned før ansættelsens udløb meddelte, at hun var gravid. Erfaringen var, at de tidsbegrænsede medarbejdere sygemeldte sig, når de fik beskeden om, at de ikke blev fastansat, og virksomheden havde brug for hendes arbejdskraft perioden ud.

Krævede godtgørelse for opsigelse

Da medarbejderen fik at vide, at hun ikke ville blive fastansat, troede hun, at det manglende tilbud om en fast ansættelse skyldtes, at hun var gravid. Hun mente, at den uformelle melding fra chefen var det samme som at blive fastansat. Hun betragtede sig derfor som opsagt og krævede en godtgørelse for opsigelse helt eller delvist pga. graviditet.

Hun krævede derfor et opsigelsesvarsel på tre måneder fra beskeden om, at hun ikke blev fastansat, plus en godtgørelse på seks måneder, hvilket samlet set svarede til godt 180.000 kroner.

Ingen aftale og dermed ingen opsigelse

Byretten og landsretten lagde begge til grund, at den uformelle tilkendegivelse ikke betød, at der var aftalt en fastansættelse. Dermed var medarbejderen ikke blevet opsagt. Hvis medarbejderen var blevet opsagt, havde virksomheden skulle bevise, at graviditeten ikke var årsag til opsigelsen. Det blev ikke nødvendigt, og det kom derfor heller ikke på tale, at hun skulle have en godtgørelse for at være blevet opsagt på grund af graviditet. Sådanne godtgørelser svarer som udgangspunkt til 6-12 måneders løn.

Ikke bevist at graviditet var uden betydning

Medarbejderen havde dog påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at virksomhedens beslutning om ikke at ansætte hende helt eller delvist skyldtes hendes graviditet. Det skyldtes den uformelle tilkendegivelse fra lederen. Derfor skulle virksomheden bevise, at de ikke helt eller delvist havde ladet være med at ansætte medarbejderen, fordi hun var gravid.

Den bevisbyrde mente de to domstole ikke, at virksomheden havde løftet, da forholdene ikke havde ændret sig væsentligt fra den uformelle tilkendegivelse, og til medarbejderen endeligt fik besked.

Godtgørelsens på 25.000 kr. 

Både byretten og landsretten mente, at medarbejderen skulle have en godtgørelse på 25.000 kr. Der blev bl.a. henvist til Højesterets dom optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 511 H, hvor en tidsbegrænset frisør ikke blev fastansat, fordi hun var gravid.

Virksomheden havde allerede udbetalt de 25.000 kr. efter byrettens dom, og blev også i landsretten frifundet for medarbejderens krav på i alt ni måneders løn.

Da virksomheden allerede før sagens anlæg havde tilbudt mere end 25.000 kr. til medarbejderen i et forligstilbud, var det modparten, der skulle betale sagsomkostninger til DI, der førte sagen for virksomheden både for byretten og landsretten.

DI's råd

DI anbefaler, at der meldes klart ud til en tidsbegrænset ansat, som man ikke ønsker at fastansætte, i god tid inden udløbet af ansættelsen.

Hvis man som virksomhed ikke har mulighed for det, og derfor antyder, at medarbejderen kan fortsætte, skal man være indstillet på, at medarbejderen kan få ret til en godtgørelse på 25.000 kr., hvis hun bliver gravid, inden hun får den endelige besked.

Men der er ikke tale om, at den tidsbegrænsede ansatte opsiges, og derfor skal der ikke betales den langt højere godtgørelse for opsigelse helt eller delvist pga. graviditet, medmindre der er lavet en decideret aftale om fastansættelse med medarbejderen.

Endelig viser sagen, at hvis man før en retssag har tilbudt det, som man bliver dømt til at betale, er det modparten, der skal betale sagsomkostninger.


Skriv kommentar 

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 01-06-2016 OPDATERET: 09-06-2017