På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Gravid vikar fik 220.000 kr. i godtgørelse, fordi hun ikke blev forlænget

VIKARER. Københavns Byret har afgjort, at en gravid vikar, der skulle på barselsorlov, skulle have været forlænget. Derfor får hun nu en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Forlænget udsendelse og skift af arbejdsgiver

Sagen handlede om en vikar, som havde været udsendt fra et vikarbureau til en brugervirksomhed fra den 5. august 2013 til den 20. december 2013. Herefter skiftede hun til et andet vikarbureau og blev udsendt til samme brugervirksomhed fra den 21. december 2013 til den 18. august 2014. Hun var udsendt som en del af en gruppe af vikarer, der udførte samme type opgaver.

Den sidste periode var delt op i tre udsendelser, idet vikaren blev forlænget to gange.

De vidste, at hun var gravid

Vikaren, der udførte kontorarbejde først inden for kundeservice og telefonsupport og senere inden for oprettelse af selskaber i brugervirksomhedens systemer, meddelte den 11. april 2014 sine kontaktpersoner i vikarbureauet og brugervirksomheden, at hun var gravid. Hun fortalte, at hun havde termin i september og derfor ville have sidste arbejdsdag den 19. august 2014.

Flere vikarkolleger blev forlænget

I sommeren 2014 – mere præcist per den 31. juli 2014 - skulle det vurderes, hvor mange af vikarerne i gruppen, der skulle forlænges efter udgangen af juli måned, hvor brugervirksomheden skulle tage et nyt system i brug.

I den forbindelse blev tre vikarer forlænget til december 2014. Den gravide vikar blev kun forlænget frem til, at hun skulle på orlov i august, og hendes vikariat udløb derfor den 18. august 2014.

Ikke anciennitet nok til betalt orlov

Vikaren var af det nye vikarbureau udsendt på overenskomst, og hvis hun havde været udsendt for dette vikarbureau i mere end ni måneder, ville hun have ret til betalt orlov. Men hun havde på tidspunktet for forventet fødsel kun været ansat i otte måneder. Vikaren havde derfor ikke anciennitet nok til at få betalt orlov, med mindre der var tale om virksomhedsoverdragelse.

Udtrykte intet ønske om forlængelse

Derfor mente vikarbureauet, at der kun ville være tale om en formel gestus (uden økonomisk værdi), hvis vikaren var blevet forlænget under sin orlov, og at de ikke uden brugervirksomhedens ønske kunne udsende hende til brugervirksomheden.

Vikarbureauet mente altså, at det var brugervirksomhedens vurdering, om vikaren skulle forlænges under sin orlov. Derudover bemærkede vikarbureauet, at vikaren ikke havde givet udtryk for et ønske om at blive forlænget efter 18. august 2014.

Brud på ligebehandlingsloven

Forbundet gjorde imidlertid gældende, at den kortere forlængelse af den gravide var brud på ligebehandlingsloven, fordi vikarbureauet havde forlænget de andre vikarer frem til december 2014.

Desuden mente forbundet, at det var vikarbureauets ansvar som arbejdsgiver, at vikaren blev forlænget, og at det, at bureauet have sendt en anden ny vikar ud til brugervirksomheden, efter at vikaren gik på orlov, betød, at den manglende forlængelse reelt var en opsigelse.

I forhold til orloven og betaling herfor, mente forbundet, at der var tale om virksomhedsoverdragelse mellem de to vikarbureauer, og at vikaren derfor skulle have sin anciennitet fra det første vikariat hos brugervirksomheden med.

Det var vikarbureauet ikke enig i.

Manglende forlængelse var en reel opsigelse

Retten lagde vægt på, at de andre vikarkolleger, der havde lavet samme arbejde, var blevet forlænget, og vurderede derfor, at udløbet af vikarens udsendelse i august reelt var en opsigelse og ikke bare et udløb af ansættelsen. Derfor var den gravide vikar omfattet af ligebehandlingslovens regler om opsigelse og havde krav på en godtgørelse.

Retten tillagde det ikke nogen betydning, at hverken vikaren eller brugervirksomheden havde ytret ønske om forlængelse af vikariatet efter 18. august 2014.

Virksomhedsoverdragelse

Retten vurderede desuden, at der var tale om virksomhedsoverdragelse mellem vikarbureauerne, da vikarerne havde udgjort en økonomisk enhed, der udførte samme arbejde som tidligere. Vikarens anciennitet skulle derfor regnes tilbage fra 5. august 2013. Derfor fastsatte retten godtgørelsen til ni måneders løn.

Retten slog også fast, i overensstemmelse med retspraksis, at vikarbureauet er arbejdsgiver for vikaren. Derfor hæftede vikarbureauet for godtgørelsen.

Afgørelsen er anket til Østre Landsret.

DI førte ikke sagen for virksomheden. 

DI's råd
Sagen er anket til Østre Landsret, og vi afventer derfor udfaldet af landsrettens behandling.

Nyheden er skrevet på grundlag af Københavns Byrets dom afsagt den 21. august i sag nr. BS 39B-2819/2015.

Find reglerne om beskyttelsen mod opsigelse i forbindelse med graviditet og barsel i Ligebehandlingsloven §§ 8a, 9 og 16.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 29-08-2017 OPDATERET: 29-08-2017