På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Mandlig podiedanser på natklub var omfattet af ferieloven

FERIEPENGE. Østre Landsret har vurderet, at en podiedanser var omfattet af lønmodtagerbegrebet i ferieloven på trods af hans kunstneriske frihed. Han havde derfor ret til feriegodtgørelse.
Modelfoto: Colourbox

Stemning og dramatik

En mand havde taget syv vagter som podiedanser i en natklub. Danseren mente, at de forud for vagterne havde aftalt en løn på 650 kr. pr. vagt, altså mere end de øvrige danseres sædvanlige betaling på 400 kr., på grund af hans erfaringer som artist og skuespiller. Lønnen blev aftalt i natklubbens garderobe efter danserens prøvevagt.

Danseren skulle udfylde honorarsedler og sende dem til natklubbens bestyrer. Selv om han indsendte sine sedler, fik han ikke udbetalt løn. Derfor valgte han at lægge sag an med krav på udbetaling af 650 kr. for hver af de vagter, han havde taget, samt feriegodtgørelse svarende til 12 pct. af lønnen.

Afviste krav om højere løn og feriegodtgørelse

Natklubben var uenig i, at der var aftalt højere løn end det normale, og mente ikke, at danseren havde krav på feriegodtgørelse.

Kunstnerisk frihed - men lønmodtager

Landsretten mente, at virksomheden, på baggrund af de øvrige podiedanseres honorarsedler, havde sandsynliggjort, at vederlaget på 400 kr. ligeledes gjaldt danseren. Hans forklaring om at have aftalt et højere vederlag efter sin prøvevagt var ikke dokumentation nok til, at denne formodning kunne fraviges.

Ifølge landsretten var danseren - uanset sin artistiske frihed - underlagt natklubbens instruktioner om arbejdets udførelse, ligesom tidsrummet for arbejdet var fastsat. Det faktum, at vagterne var aftalt enkeltvist, udelukker ikke lønmodtagerbegrebet.

Podiedanseren var således omfattet af ferieloven og havde krav på feriegodtgørelse efter ferieloven ved siden at sin løn på 2.800 kr.

Byretten var kommet frem til, at danseren ikke havde krav på feriegodtgørelse.

DI var ikke involveret i sagen.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 23-01-2018 OPDATERET: 23-01-2018