På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ikke alle piloter kan holde sommerferie

FERIE. En faglig voldgift har fastslået, at piloter i et større luftfartsselskab ikke har krav på hovedferie (sommerferie) i perioden maj – september i henhold til gældende ferieaftale på virksomheden.
Modelfoto

Sommerferie midt i højsæsonen

Piloterne i et større luftfartsselskab har af historiske grunde krav på hovedferie i sommermånederne juni, juli og august.

Dette har de seneste år været mere og mere problematisk, eftersom behovet for piloter i sommermånederne de sidste mange år har været stødt stigende blandt andet i takt med, at danskernes rejseglæde er blevet større og større.

Ny ferieaftale, men hvad så?

I 2016 lykkedes det luftfartsselskabet at lave en ny ferieaftale med forbundet. Aftalen dikterede, at 10 % af piloterne ikke har krav på hovedferie i perioden juni-august.

Men hvornår skulle disse piloterne så afholde ferie? Havde virksomheden pligt til at udlægge hovedferien i månederne maj og september eller kunne hovedferien placeres i de 9 øvrige måneder af året.

Det var parterne ikke enige om, og sagen blev derfor indbragt til faglig voldgift.  

Virksomheden frifundet

Virksomheden var af den opfattelse, at den gruppe piloter, der ikke har ferie i juni-august, i stedet kan ønske ferie og har fortrinsret til ferie i de 9 øvrige måneder af året. Dog således at det helt almindelige princip fortsat er gældende, hvorefter det er arbejdsgiver der i sidste ende fastsætter, hvornår ferien skal holdes.

Dommeren tilsluttede sig virksomhedens fortolkning af aftalen, og virksomheden blev derfor frifundet. 

DI førte sagen for virksomheden. 

PUBLICERET: 13-03-2018 OPDATERET: 13-03-2018