På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Grundlovsdag falder på en søndag

SERVICEOVERENSKOMSTEN. Grundlovsdag falder i 2016 på en søndag. Se her, hvordan du håndterer denne dag på Serviceoverenskomsten.

Fridage og søgnehelligdage

I løbet af året er der en række helligdage og overenskomstmæssige fridage. Søgnehelligdag er en helligdag, som falder på en dag i ugen, der normalt er en hverdag. Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag er søgnehelligdage.

Ud over helligdagene kan der være overenskomstmæssige fridage. Disse fridage kan være forskellige fra overenskomst til overenskomst. På Serviceoverenskomsten er den 24. december overenskomstmæssig fridag.

1. maj er ikke en fridag på Serviceoverenskomsten, men der er generelt et tillæg for at arbejde den 1. maj på 22,70 kr. pr. time.

Grundlovsdag betragtes i Serviceoverenskomsten som en halv søgnehelligdag.

Grundlovsdag falder i 2016 på en søndag, og det følger af Serviceoverenskomsten, at forskudsbeløb ikke ydes for søgnehelligdage, der falder på søndage.

Søgnehelligdagsbetalingen

Såfremt en medarbejder skal arbejde på en helligdag, skal medarbejderen have et tillæg på kr. 22,70 pr. time.

Hent oversigt

Hent en oversigt over overenskomstmæssige fridage og betaling herfor. I oversigten er beskrevet:

  • Fællesoverenskomsten (mellem DIO II og 3F Transport) 
  • Funktionæroverenskomsten (mellem DIO II og HK Privat og HK Handel) 
  • Faglærteoverenskomsten (mellem DIO II og Dansk Metal) 
  • Butiksoverenskomsten (mellem DIO II og HK Handel)
  • Overenskomsten for tekniske funktionærer (mellem DIO II og Teknisk Landsforbund)
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 20-04-2016 OPDATERET: 17-10-2016