På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Feriekortordning bestod selvom en betalingsregel blev opsagt

FERIEKORT. En arbejdsgiverforening havde i mange år haft en feriekortaftale. Der var desuden indgået en aftale, så der årligt blev betalt et beløb til forbundene for feriekortordningen. En faglig voldgift konkluderede, at de to aftaler kunne opsiges hver for sig.

Feriekortordning gav virksomhederne en likviditetsfordel

En overenskomst havde i en lang årrække indeholdt en overenskomstbestemmelse om, at virksomheden ved ansættelsesophør havde ret til at lade midler vedrørende ikke-afholdt ferie blive i virksomheden, indtil ferien blev afholdt.

Dette indebar en betydelig likviditetsfordel for virksomhederne. Der var ved overenskomstbestemmelsen tale om en gængs feriekortordning svarende til tilsvarende ordninger på arbejdsmarkedet.

To aftaler: Feriekortordning og separat aftale om betaling

Sagen udsprang af, at der var tale om to forskellige aftaler: Selve feriekortordningen og en separat aftale om betaling. Den faglige voldgift skulle tage stilling til, om de to aftaler kunne opsiges hver for sig, eller om de skulle opsiges samtidigt.

Forskellige regler om opsigelse i de to aftaler

Da selve feriekortordningen var en del af overenskomsten, kunne ordningen alene opsiges sammen med overenskomsten.

I tillæg til feriekortordningen havde overenskomstparterne indgået en separat aftale om betaling af et årligt beløb for feriekortordningen. Denne aftale havde også eksisteret i en lang årrække og kunne efter dens ordlyd opsiges hvert år til en 1. januar (i modsætning til overenskomstens opsigelse pr. 1. marts typisk hvert 2. eller 3. år).

Afgørelse: Aftalerne kunne opsiges hver for sig

En faglig voldgift fandt, at de to aftaler skulle forstås i overensstemmelse med deres ordlyd, således at der kunne ske opsigelse af reglerne hver for sig.

Voldgiften fandt imidlertid også, at der består en sammenhæng mellem de to aftaler. Sammenhængen betyder, at rimelighedsbetragtninger og hensynet til gensidig loyalitetspligt mellem overenskomstparterne gør, at der i forbindelse med en overenskomstforhandling bør ske orientering om, at man påtænker at opsige betalingsaftalen.

Arbejdsgiversiden havde foretaget en sådan loyal orientering inden opsigelsen, og man fik derfor medhold i, at betalingsreglen kunne opsiges med aftalens opsigelsesvarsel.

DI førte sagen for virksomheden.

DI's råd

Afgørelsen understreger, at opsigelsesbestemmelser i aftaler skal forstås i overensstemmelse med deres ordlyd, uanset at aftalen har en nær sammenhæng med andre aftaler.

Samtidig understreger afgørelsen, at der er en ret vidtgående underretningspligt over for den anden overenskomstpart, når en aftale har været gældende i en lang årrække, og den ene af overenskomstparterne ønsker at benytte retten til at opsige aftalen.

Nyheden er baseret på afgørelse FV2015.0049.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 11-11-2015 OPDATERET: 10-10-2016