På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Brevkassen: Må vi udbetale feriepenge, selvom medarbejderen ikke holder ferie?

FERIE. En virksomhed har medarbejdere, der gerne vil arbejde i stedet for at holde ferie, og virksomheden spørger derfor, om de må udbetale feriepenge, selvom medarbejderen ikke holder ferie? Log ind og læs svaret.

Spørgsmål:

Vi har medarbejdere, som har spurgt, om de kan få udbetalt deres feriepenge, hvis de vælger at arbejde i stedet for at holde ferie. Må vi udbetale feriepengene, selvom medarbejderne ikke holder ferie?

Svar:

Udgangspunktet er, at medarbejderen skal holde alle sine fem ugers ferie, og feriepengene kan kun udbetales, når medarbejderen holder ferie.

Der er kun ganske få muligheder for at få udbetalt feriepenge uden at holde ferien.

1) Hvis medarbejderen kun har holdt fire ugers ferie, når ferieåret slutter, kan medarbejderen få udbetalt feriepengene for den femte ferieuge. Medarbejderen skal ansøge virksomheden om udbetaling. Det kan enten ske elektronisk eller på en blanket, der bl.a. kan downloades på borger.dk

2) Hvis medarbejderen ved ferieårets afslutning har mindre end 2.250 kr. tilbage i feriepenge skal virksomheden udbetale feriepengene automatisk til medarbejderen.

3) Hvis medarbejderen ved ferieårets begyndelse har højst 1500 kr. i feriepenge skal de udbetales til medarbejderen. Det kan eksempel være tilfældet, hvis medarbejderen er startet i virksomheden meget sent i kalenderåret.

4) Medarbejdere, der fratræder efter kort tids beskæftigelse, har ret til at få udbetalt feriepengene, hvis det drejer sig om 750 kr. eller derunder.

5) Endelig kan medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet, fordi de går på pension eller flytter til udlandet, få udbetalt deres feriegodtgørelse for både det indeværende og tidligere ferieår.

Reglerne om udbetaling af feriepenge, uden at ferien holdes, findes i ferielovens §§ 30, 34 a og 34 b.

PUBLICERET: 03-06-2016 OPDATERET: 11-01-2017