På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

ACF nedlægges 1. januar 2019

NY FERIELOV. I forbindelse med den nye ferielov bliver ACF (Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister) nedlagt 1. januar 2019.

Ny ferielov

Der er vedtaget en ny ferielov, der medfører forskellige ændringer på ferieområdet. Efter den nye ferielov er trådt i kraft, er det stadig muligt for virksomheden at have en feriekortordning. Den nye lov medfører dog visse ændringer for indberetning af feriedata.

Ikke indberette til ACF

Med den nye ferielov skal alle virksomheder fremover indberette feriedata via eIndkomst til Feriepengeinfo, uanset om virksomheden er omfattet af en feriekortordning eller indbetaler til FerieKonto.

DA’s feriehåndteringssystem ACF vil derfor blive nedlagt.

Overgang til eIndkomst

Overgangen fra ACF til eIndkomst (Feriepengeinfo) foregår løbende og vil være afsluttet inden 1. januar 2019. De enkelte virksomheder vil få direkte besked om, præcis hvornår deres feriedata migreres, ca. en måned før selve migreringen.

Selve migreringen foretages af Feriepengeinfo, der ’flytter’ de feriesaldi, som er indberettet via ACF, så de fremstår som indberettet via eIndkomst. Processen for flytning er nærmere beskrevet i beskeden om migrering af data.

Digital feriegodtgørelse

Medarbejderne skal fremover anmode om udbetaling af deres feriepenge på borger.dk.

2 uger før migreringen modtager jeres medarbejdere direkte besked om, at de fremover skal søge om feriepenge på borger.dk.

Slut med feriekort

Det vil derfor ikke være nødvendigt eller muligt, at virksomheden udsteder et feriekort, da medarbejderen til enhver tid kan logge på borger.dk og se, hvor mange feriepenge der er til rådighed.

26. september 2018
VIDEO. DI har lavet en video, der kort præsenterer den nye ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020, og overgangsordningen mellem de gamle og de nye regler.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 13-11-2018 OPDATERET: 13-11-2018