På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Freelance er ikke en fribillet for arbejdsgivere

FREELANCE. Det betyder ikke noget, at der står freelance eller konsulentarbejde i kontrakten. En virksomhed slipper ikke uden om at opfylde de almindelige ansættelsesretlige regler, hvis der reelt er tale om et lønmodtagerforhold.
Modelfoto

Lovgivningen skal overholdes

DI modtager jævnligt spørgsmål fra virksomheder, som vil vide, om de kan hyre freelancere eller selvstændige konsulenter ind til korte projekter uden at behandle dem som almindelige lønmodtagere.  Virksomhederne ønsker dermed at undgå de normale ansættelsesretlige regler, herunder ferieloven og funktionærloven, ligesom den skatteretlige indberetning kan være anderledes.

Virksomhederne skal være opmærksomme på reglerne i denne situation. Ferieloven, funktionærloven og de fleste andre ansættelsesretlige regler kan parterne ikke frit aftale sig ud af. Hvis forholdet derfor må betragtes som et almindeligt lønmodtagerforhold, så skal lovgivningen overholdes, også selv om begge parter er enige om at kalde det for en freelancer.

Risiko for bagslag

I modsat tilfælde risikerer virksomheden, at ”freelanceren” efterfølgende kræver feriepenge, overholdelse af funktionærlovens opsigelsesvarsel, godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis etc. Der er også en risiko for, at SKAT vil henvende sig til virksomheden angående betaling af A-skat.

Vurderingen af, om en person skal betragtes som en lønmodtager, bygger på en samlet vurdering af en lang række forhold. Nogle af de forhold, der lægges vægt på i ansættelsesretten er følgende:

Har freelanceren pligt til personligt at udføre arbejdet?

Hvis freelanceren – ligesom et konsulentfirma – kan vælge at sætte en assistent til at udføre arbejdet, så taler det imod, at der er tale om et lønmodtagerforhold.

Bliver arbejdet udført for virksomhedens regning og risiko?

Hvis virksomheden afholder alle udgifter til materialer, arbejdsredskaber etc., så taler det i retning af et lønmodtagerforhold. Det samme gælder, hvis freelanceren får en fast månedsløn og dermed ingen reel risiko har.

Bliver arbejdet udført i virksomhedens navn?

Hvis personen fremtræder overfor virksomhedens samarbejdspartnere som en almindelig ansat, så taler det for, at det er en lønmodtager.

Hvor stor instruktionsbeføjelse og tilsyn har virksomheden med arbejdet?

Dette punkt kan være helt afgørende. Hvis freelanceren er underlagt tæt tilsyn og instruktion af en arbejdsgiver, så vil det hurtigt blive anset som et almindeligt ansættelsesforhold.

Hvis personen kun udfører arbejde for et enkelt firma med en helt fast kontrakt, så peger det i retning af, at det reelt er et lønmodtagerforhold.

Til gengæld er det principielt uden betydning, hvor længe ansættelsesforholdet varer, ligesom det ikke er afgørende, hvor personen fysisk arbejder, eller hvilken titel personen formelt set har.

Det vigtigste at være opmærksom på er, at hvis I har en kontrakt med en person, der reelt optræder som en almindelig lønmodtager, så kan I ikke omgå den almindelige ansættelsesretlige lovgivning ved officielt at kalde forholdet noget andet.

PUBLICERET: 27-02-2018 OPDATERET: 27-02-2018