På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Første højesteretsdom om vikarloven

VIKARER. Vikar krævede 161.000 kr. i godtgørelse, fordi hun mente, at vikarbureauet havde brudt ligebehandlingsprincippet i vikarloven. Højesteret har netop stadfæstet dommen fra Sø- og Handelsretten og afgjort, at vikarbureauet kun skulle betale 15.000 kr. i godtgørelse.

Vikar udsendt fra vikarbureau uden overenskomst

En kvindelig laborant var ansat i et vikarbureau og skulle udsendes til en større dansk fødevarevirksomhed. Vikarbureauet havde ikke tegnet overenskomst, men det havde fødevarevirksomheden. Derfor skulle der ligebehandles efter vikarlovens regler.

Løn, tillæg, feriefridage og pension

Vikarbureauet have forhørt sig på brugervirksomheden om, hvad vikaren skulle have i løn. Vikarbureauet og brugervirksomheden var blevet enige om, at vikaren skulle have en timeløn på 150 kr.

Det beløb indeholdt overenskomstmæssig timeløn, opsparede fritimer/-dage, opsparingstillæg, arbejdsgivers pensionsbidrag, laboranttillæg og lidt ekstra. Brugervirksomhedens egne ansatte fik til sammenligning en grundløn på 125,80 kr.

Vikaren havde ret til efterregulering

Der var en ikke-nedskrevet kutyme på brugervirksomheden for at give et personligt tillæg, og vikaren havde ikke fået noget personligt tillæg. Derfor fik de fastansatte en højere løn end vikaren.

Forbund ankede til Højesteret

Forbundet lagde sag an ved Sø- og Handelsretten og krævede 161.000 kr. i godtgørelse til vikaren på grund af den manglende ligebehandling. Sø- og Handelsretten tilkendte dog kun vikaren 10.000 kr. i godtgørelse.

Efter Sø- og Handelsrettens afgørelse valgte forbundet at anke til Højesteret. Forbundet var utilfreds med det manglende personlige tillæg og havde også et ønske om, at vikar skulle have en højere godtgørelse for brud på ligebehandlingsprincippet.

For Højesteret krævede forbundet i alt 175.208,79 kr. Heraf var 161.000 kr. godtgørelse.

Pension skulle efterbetales

Højesteret slog fast, at vikarbureauet skulle efterbetale et ekstra beløb til vikaren for de manglende løndele. Heriblandt pension.

Højesteret lagde i forhold til pension vægt på, at pensionen også har et andet formål end opsparing til alderdom. I dommen nævner Højesteret særligt de forsikringsmæssige aspekter, herunder gruppeforsikringer vedrørende tab af erhvervsevne, dødsfald og ved kritisk sygdom.

Højesteret mente ikke, at vikarbureauet kunne bevise, at hele pensionen inkl. forsikringer kunne være indeholdt i den løn, der var givet i sagen. Allerede af den grund vurderede Højesteret, at vikarbureauet ikke havde overholdt ligebehandlingsprincippet.

Vikarbureauet skulle dog kun efterbetale arbejdsgiverbidraget, ikke medarbejderbidraget, som ellers tidligere har været tilfældet i sager om manglende pension.

Personlige tillæg skulle efterbetales 

Vedrørende det personlige tillæg vurderede Højesteret efter vidneafhøringerne, at der var tale om en fast kutyme på virksomheden. Det sikrede, at laboranterne fast modtog minimum 4000 kr. om måneden.

Højesteret lagde til grund, at vikaren ville have fået det tillæg, hvis hun havde været fastansat. Derfor skulle tillægget indgå i ligebehandlingsvurderingen, og der skulle ske efterregulering af dette.

Krævede 161.000 kr. – fik 15.000 kr.

Forbundet havde krævet 161.000 kr. i godtgørelse for brud på ligebehandlingsprincippet i vikarloven. Forbundet havde lagt vægt på, at der var tale om forskelsbehandling af vikaren og sammenlignede derfor med godtgørelsesniveauet fra retspraksis på det område.

Da Sø- og Handelsretten fastsatte godtgørelsen til 10.000 kr., sammenlignede retten niveauet for godtgørelsen med niveauet for mangelfuldt ansættelsesbevis. Men da Højesteret forhøjede efterbetalingsbeløbet, steg godtgørelsen også.

Højesteret vurderede nemlig, at godtgørelsen skulle stå i rimeligt forhold til overtrædelsen. Noget der også er nævnt i bemærkningerne til vikardirektivet. Højesteret foretog dog ikke sammenligning med ansættelsesbevisloven.

Højesteret lagde i vurderingen også vægt på, om vikaren havde lidt et reelt tab, eller om dette tab allerede var erstattet. I den konkrete sag var vikarens tab blevet erstattet.

DA førte på vegne af DI sagen for virksomheden.

DI's råd

Sagen viser, hvor vigtigt det er, at brugervirksomhed og vikarbureau får afklaret, hvilke aftaler der gælder for ansættelsesforholdet. Heriblandt også kutymer.

Derudover viser sagen, at man som vikarbureau godt kan betale en samlet løn i stedet for forskellige almindelige løntillæg. Alle tillæg skal dog kunne indeholdes i den løn, vikaren får.

I den konkrete sag kunne vikarbureaet ikke bevise, at de forsikringsmæssige aspekter af pensionen var indeholdt i lønnen. Derfor afviste Højesteret, at pension kunne være indeholdt i lønnen. På baggrund af dommen er det derfor tvivlsomt, om et vikarbureau kan indeholde pension i lønnen ved udsendelse efter vikarloven, da en domstol tager stilling til alle aspekter i en pensionsordning. Heriblandt forsikringer.

Dommen viser også, at niveauet for godtgørelse i sager om vikarlovens ligebehandlingsprincip bliver fastsat i forhold til, hvilket tab vikaren har lidt, og om det tab er blevet erstattet. Hvad der ligger i, at godtgørelsen skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, er stadig ikke fuldt afklaret. Men Højesteret har ikke lagt niveauet efter ligebehandlingslovenes niveau.

I den konkrete sag lagde Sø- og Handelsretten desuden vægt på, at vikarbureauet ikke vidste, at brugervirksomheden havde et personligt tillæg. Derfor blev manglen sammenlignet med en fejl i ansættelsesbeviset. Selvom Højesteret i modsætning til Sø- og Handelsretten ikke lavede denne sammenligning, ændrer det ikke på vigtigheden af at få sikret, at man kender til alle aftaler, der er relevante for arbejdsfunktionen på brugervirksomheden.

DI anbefaler, at I får afklaret, hvilke aftaler der gælder for arbejdsfunktionen, når I enten anvender vikarer som brugervirksomhed eller udsender vikarer som vikarbureau.

Diskuter på LinkedIn
Diskuter sagen i DI's gruppe på LinkedIn "DI – Personalejura".

Den relevante lov er Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. (vikarloven)

Vikarloven § 3 sikrer, at vikarer, der udsendes til brugervirksomheder, uden at vikarbureauet har en overenskomst der kan dække arbejdet, ligebehandles med de fastansatte på virksomheden, der laver det samme. Der skal dog kun ligebehandles på otte punkter.

22. april 2015
VIKAR. Sø- og Handelsretten har netop afgjort den første sag om vikarlovens ligebehandlingsprincip, som betyder, at vikarer ikke må ansættes på ringere vilkår end fastansatte. Fagforeningen havde krævet 160.000 kr. i godtgørelse for brud på vikarloven, men retten gav kun vikaren ret til 10.000 kr. i godtgørelse.
18. maj 2016
VIKARER. Vikarer er kun ansat i vikarbureauet, når de er udsendt. Derfor skal de kun have sygeløn, hvis der er en konkret aftale om udsendelse til en virksomhed. Det har en faglig voldgift slået fast.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 06-09-2016 OPDATERET: 20-02-2017