På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Søde piger og friske gutter søges

DISKRIMINATION. To sager fra Ligebehandlingsnævnet gentager budskabet om, at I skal være forsigtige med jeres formuleringer i jobopslag – også selvom formuleringerne bringes i mere eller mindre lukkede grupper på sociale medier.

Jobopslag på Instagram – søde piger

I en sag fra Ligebehandlingsnævnet havde en butikschef i en tøjbutik postet et opslag på sin private Instagram-profil, hvori det der stod:

”Kender jeg /I en sød pige og supersælger der mangler et deltidsjob med mange timer i [virksomheden]”.

En mandlig følger af butikschefens Instagram-profil klagede til Ligebehandlingsnævnet.

Opslag på Instagram sidestilles med annoncering   

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at oplag på Instagram må sidestilles med annoncering i ligebehandlingslovens forstand.

Nævnet mente, at butikschefen havde handlet på virksomhedens vegne, da opslaget blev postet. Butikschefen havde derfor overtrådt ligebehandlingsloven, da man ved annoncering ikke må angive, at man foretrækker en person af et bestemt køn. Den mandlige klager fik dog ingen godtgørelse, da han ikke havde søgt stillingen.

Jobopslag på lukket Facebook-side – friske gutter

I en anden sag fra Ligebehandlingsnævnet annoncerede en virksomhed på en lukket Facebook-side, hvor kun virksomhedens egne medarbejdere havde adgang. I opslaget skrev virksomheden:

”Crew vagter i hovedstadsområdet! Vi skal brug en gut som kan hjælpe med nogle praktiske ting til en 50 års fødselsdags reception…”

I et andet jobopslag på samme Facebook-side skrev virksomheden:

”Se her drenge! Jeg mangler stadig 2 friske gutter (helst 25+) som kan hjælpe...”

En kvindelig medarbejder, der havde adgang til Facebook-siden klagede til Ligebehandlingsnævnet, da virksomheden afskar hende fra at komme i betragtning til de pågældende events.

Opslag på lukket Facebook-side udgjorde annoncering

Ligebehandlingsnævnet slog fast, at de to jobopslag var omfattet af ligebehandlingslovens annonceringsbestemmelse. Det forhold, at jobopslagene var slået op på en lukket Facebook-side, hvor kun medarbejderne havde adgang, kunne ikke føre til et andet resultat.

I de to jobopslag på Facebook søgte virksomheden alene efter drenge, hvilket ifølge Ligebehandlingsnævnet var strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven. Selvom virksomheden havde indrykket opslagene efter ønske fra en kunde, fritog det ikke virksomheden for ansvar.

Klageren fik dog heller ikke i denne sag en godtgørelse, da selve annonceringsbestemmelsen ikke kan udløse godtgørelse.

DI var ikke involveret i nogen af sagerne.

DI's råd

De to sager understreger, hvor vigtigt det er, at I formulerer jer korrekt og sagligt i jobannoncer og i rekrutteringsprocessen generelt.

Sagerne viser desuden, at jeres ledende medarbejderes opslag på sociale medier kan opfattes som lagt op på vegne af virksomheden og derfor også efter omstændighederne medføre ansvar for virksomheden. De to sager viser ligeledes, at ligebehandlingslovens regler også gælder på lukkede sider på f.eks. Facebook. 

Køn er et ulovligt kriterium, og I anbefales at bruge kønsneutrale ord såsom ”medarbejder” eller konsekvent skrive ”mand/kvinde”.

Instagram og Facebook

Sociale medier såsom
Facebook og Instagram har det til fælles, at de lader brugere udveksle og skabe indhold på internettet. For eksempel gennem personlige profiler, fotos eller kommentarer.

Instagram bruges primært til at dele billeder, hvorimod Facebook mest handler om at fortælle med ord. 

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 07-12-2015 OPDATERET: 17-01-2017