På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Social sikring (A1) frem mod Brexit

UDSTATIONERING. Beskæftigelsesministeriet har besluttet ,at A1-attester til UK har virkning til efter 29. marts 2019, som er den officielle dato for UK's exit af EU.

Attest A1 er gyldig efter 29. marts 2019

Hvis en udstationeret medarbejder ansøger om attest A1 for at være dækket af social sikring i Danmark under udstationering til UK for en periode, der går ud over 29. marts 2019, vil attest A1 være gyldig for hele udstationeringsperioden, dog maksimalt 2 år med mulighed for forlængelse op til 3 år.

En medarbejder, der er udstationeret fra UK til Danmark, vil være omfattet af de samme regler.

Besked fra ATP ved ændring i de sociale rettigheder

Beskæftigelsesministeriets beslutning er ikke et udtryk for, at Ministeriet på Danmarks vegne har indgået aftale med UK om de sociale bidrag og rettigheder efter Brexit. Ministeriet afventer fortsat forhandlingerne i EU.

Derfor skriver ATP, der behandler ansøgninger om attest A1 i deres attester, at medarbejderen og virksomheden, der udstationerer medarbejderne, vil blive kontaktet, hvis der efter den 29. marts 2019 sker ændringer vedrørende betaling af sociale bidrag og rettigheder.

Ikke alle lande vælger at lade attest A1 være gyldig efter 29. marts 2019

Selv om Danmark har valgt, at attest A1 fortsat er gyldig efter Brexit, med mindre andet bliver meddelt virksomheden og den udstationerede medarbejder, er det ikke alle lande, der har valgt denne tilgang til den sociale sikring med UK.

Derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme på, hvor der faktisk skal betales sociale bidrag efter Brexit den 29. marts 2019.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 01-06-2017 OPDATERET: 06-06-2017