På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ingen virksomheds-overdragelse selvom selskab overtog busrute og chauffører

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE. Der var ikke tale om en virksomhedsoverdragelse, da et busselskab overtog en busrute og samtlige chauffører fra et andet busselskab.

Chauffører manglede løn efter konkurs

Et busselskab overtog driften af en busrute fra et andet selskab. I den forbindelse blev alle chaufførerne ansat i det nye busselskab. Det gamle selskab gik konkurs, og chaufførerne fik ikke løn for deres sidste måneds arbejde. Derfor ville fagforeningen have afklaret, om der var tale om en virksomhedsoverdragelse, for så skulle det nye selskab betale den manglende løn.

Sagen opstod i slutningen af december 2011, hvor Brande Buslinier efter et udbud overtog en busrute fra Skjern Bilen. Brande Buslinier overtog alle chauffører fra Skjern Bilen, men ingen busser. Begge busselskaber leasede deres busser. Der blev ud over chaufførerne overdraget billetborde, chaufførtasker, møntborde og byttepenge fra Skjern Bilen til Brande Buslinier til en værdi af i alt ca. 61.000 kr. Da Skjern Bilen umiddelbart efter overdragelsen af busruten gik konkurs, fik chaufførerne bl.a. ikke udbetalt deres løn for december 2011.

3F: Der var virksomhedsoverdragelse

3F mente, at der var virksomhedsoverdragelse enten efter loven eller som følge af kontrakten med Midttrafik, der udbød ruten.

I udbudsaftalen mellem Brande Buslinier og Midttrafik stod der bl.a.:

”Lov nr. 710 af 20. august 2002 om ’lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og EU-overførselsdirektiv’ (77/187 EØF) skal følges. Den byder, der opnår kontrakt, vil derfor være stillet som ved erhvervelse af en virksomhed.”

Derfor mente 3F, at Brande Buslinier skulle dække decemberlønnen for chaufførerne.

Ikke virksomhedsoverdragelse efter loven

Både landsretten og Højesteret nåede frem til, at der ikke var virksomhedsoverdragelse efter loven.

Efter fast praksis fra EU-Domstolen skal der lægges vægt på alle elementer ved en overdragelse, når det skal vurderes, om der er er tale om en virksomhedsoverdragelse efter loven. Der skal være tale om, at der overdrages en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet.

Der er dog forskel på hvilken vægt, de forskellige elementer skal have afhængig af hvilken virksomhed, der er tale om. Nogle virksomheder er som udgangspunkt baseret på arbejdskraft, og andre er baseret på driftsmidlerne.

Højesteret understregede, at når der var tale om offentlig bustransport, er det væsentlige ikke medarbejderne, og derfor vil det helt klare udgangspunkt være, at en enhed ikke har bevaret sin identitet, hvis busserne ikke overdrages.

Det gjorde ikke nogen forskel, at busserne var leasede hos både det gamle og det nye busselskab.

Heller ikke virksomhedsoverdragelse efter aftale

Højesteret startede med at slå fast, at der skulle være klare holdepunkter for at konstatere, at der forelå en aftale om, at Brande Buslinier skulle følge virksomhedsoverdragelsesloven, selvom betingelserne i loven ikke var opfyldt.

Højesteret mente ikke, at det klart fremgik af udbudsaftalen. Midttrafik havde ikke selv ønsket at blive involveret i sagen, som var anlagt mod Brande Buslinier af chaufførerne. Retten lagde derudover vægt på, at det fremgik af en vidneforklaring fra en tidligere medarbejder i Midttrafik, at spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse ikke var blevet drøftet med Brande Buslinier i forbindelse med indgåelsen af aftalen.

Medarbejderne fik ingen rettigheder som følge af aftalen

Til sidst i dommen nævnte Højesteret, at chaufførerne under alle omstændigheder kun kunne påberåbe sig aftalen mellem Midttrafik og Brande Buslinier, hvis det fremgik klart af aftalen, at det var hensigten. Alternativt skulle der i aftalen være klare holdepunkter for, at det var et væsentligt formål med aftalen, at medarbejderne skulle tillægges rettigheder. Og ingen af disse betingelser var ifølge Højesteret opfyldt.

DI førte sagen for virksomheden i landsretten og Højesteret.

DI's råd

Når det skal vurderes, om der er virksomhedsoverdragelse efter loven, skal alle elementer som sagt inddrages. Men efter praksis kan virksomheder som udgangspunkt inddeles i virksomheder, hvor arbejdskraften er det væsentlige, og i virksomheder, hvor driftsmidlerne er det væsentlige. Når en virksomhed er driftstung, er det derfor som udgangspunkt ikke afgørende, om alle eller hovedparten af medarbejdere overtages, hvis driftsmidlerne ikke samtidig overdrages.

Det er muligt at aftale mellem udbyder og den nye leverandør, at virksomhedsoverdragelsesloven skal overholdes, selv om betingelserne i loven ikke er opfyldt. Det kræver dog, at aftalen er klar på dette punkt.

Men udgangspunktet er, at kun parterne, der har indgået aftalen, kan støtte ret på den. Det vil sige gøre krav på rettigheder, som følger af aftalen. Derfor kan medarbejderne ikke gøre krav på rettigheder, selvom der er elementer i aftalen, der er gunstige for dem. Det kan de kun, hvis det klart fremgår af aftalen, eller hvis der er klare holdepunkter for, at det er et væsentligt formål med aftalen at tillægge medarbejderne de pågældende rettigheder.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 03-06-2016 OPDATERET: 28-11-2016