På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Hent skabeloner til oplysningspligt på engelsk i DI DokumentGenerator

PERSONDATA. Nu kan medlemmer af DI downloade skabeloner til oplysningspligten i DokumentGenerator. I kan benytte skabelonerne, når I skal opfylde jeres oplysningspligt overfor medarbejdere i forbindelse med ansættelse og rekruttering.

DokumentGenerator

DI DokumentGenerator er en samling af juridiske dokumenter som ansættelseskontrakter m.m. I DokumentGeneratoren kan I skræddersy dokumenterne, så de passer lige netop til den medarbejder, I skal indgå en aftale med.

To nye skabeloner

Nu kan I også hente og redigere skabeloner til oplysningspligten, som I kan bruge, når I skal behandle Persondata i forbindelse med ansættelse og rekruttering af medarbejdere. I kan vælge mellem disse to engelske skabeloner:

Information notice – during the employment

Information notice – during recruitment

De to skabeloner indeholder eksempler på politikker for behandling af ansøgeres personoplysninger i forbindelse med rekruttering og ansættelse. De er udarbejdet med henblik på, at DI's medlemsvirksomheder kan opfylde oplysningsforpligtelsen efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Skabelonerne er eksempler til inspiration, der omtaler de oplysninger, som virksomheder ofte behandler i forbindelse med rekrutteringen af medarbejdere.

Skabelonerne skal tilpasses forholdene i jeres virksomhed, så den afspejler, hvilke oplysninger I behandler om ansøgere, og hvilket hjemmelsgrundlag, I har vurderet, er det rette hjemmelsgrundlag. Den kan med andre ord ikke erstatte en forudgående undersøgelse af, hvilke oplysninger I som virksomhed behandler og baggrunden herfor.

Læs altid dokumentet godt igennem

Læs dokumentet grundigt igennem, så alle afsnit afspejler virksomhedens behov og personalepolitik. Ret teksten, hvis den ikke passer til forholdene i jeres virksomhed.

Test din viden om persondata og ansættelsesret

Har du styr på persondataforordningen, som trådte i kraft den 25. maj 2018? Tag quizzen og test din viden om persondata i ansættelsesretten her.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 12-06-2018 OPDATERET: 20-11-2018