På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Forskelsbehandling at udelukke russer fra job som telefonsælger

FORSKELSBEHANDLING. Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at det var imod forskelsbehandlingsloven, at en virksomhed afviste en kandidat, som talte dansk med russisk accent, uden at undersøge, om hun ville kunne varetage jobbet som telefonsælger.
Modelfoto: Colourbox

Afslag, men må min jyske veninde ansøge?

En kvinde med russisk oprindelse ansøgte en opslået stilling som telefonsælger. Stillingsopslaget angav, at ansøgere skulle tale og skrive flydende dansk. Efter at have modtaget hendes ansøgning spurgte virksomhedens direktør pr. mail ind til hendes sprogkundskaber, eftersom hun var fra Rusland. Kvinden svarede, at hun taler med  en smule accent. Hun fik samme dag et afslag på stillingen.

Efter at fået afslag spurgte kvinden, om hendes veninde kunne komme i betragtning til stillingen, selv om hun havde en jysk accent. Direktøren svarede igen pr. mail, at veninden var velkommen til at søge stillingen.

Ingen kommentarer

Kvinden mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af hendes etniske oprindelse og anlagde sagen for Ligebehandlingsnævnet. Hun havde boet i Danmark i 10 år og havde erfaring som hotelreceptionist, hvor hun talte med gæster i telefon og på hotellet uden sprogproblemer.

Hun mente, at det faktum, at hun havde en smule accent var ikke ensbetydende med, at hun ikke var kvalificeret til stillingen.

Virksomheden valgte ikke at svare på henvendelser fra nævnet.

Sprogkrav gik udover lovens rammer

Ligebehandlingsnævnet konkluderede på baggrund af mailkorrespondancen, at afslaget med begrundelse i hendes accent udgjorde forskelsbehandling på baggrund af national oprindelse, fordi arbejdsgiveren ikke foretog en nærmere vurdering af ansøgerens sprogkundskaber.

Nævnet påpegede, at det er op til arbejdsgiveren skønsmæssigt at vurdere, i hvilket omfang danskkundskaber er nødvendige i forhold til at kunne besidde stillingen. Dog gik direktøren udover, hvad der er tilladt.

DI var ikke involveret i sagen.

DI's råd

Som arbejdsgiver har man inden for lovens rammer en adgang til skønsmæssigt at vurdere i hvilket omfang, danskkundskaber er nødvendige for at varetage en stilling, hvis det er relevant for stillingen. 

Men afgørelsen understreger, at man som arbejdsgiver har et ansvar over for ansøgere til at behandle dem sagligt og undersøge deres kvalifikationer nærmere. I denne sag undlod arbejdsgiveren helt at undersøge ansøgerens kvalifikationer til stillingen alene på grund af hendes accent.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 31-10-2017 OPDATERET: 31-10-2017