På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

10 trin til at ansætte flygtninge i integrations- grunduddannelse

INTEGRATION. DI har netop lanceret en 10-trins-guide til at ansætte flygtninge gennem den nye integrations- grunduddannelse (IGU). Læs mere om hvordan din virksomhed kan få gavn af ordningen.

Trepartsaftalen styrker muligheden for at ansætte flygtninge

Med trepartsaftalen er det blevet muligt at ansætte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge gennem integrationsgrunduddannelsen (IGU). Reglerne for IGU trådte i kraft den 1. juli 2016.

På den baggrund har DI's administrerende direktør Karsten Dybvad den 10. oktober skrevet ud til alle DI's medlemsvirksomheder med en opfordring til at overveje, om IGU er en mulighed for deres virksomhed.

10-trins-guide lanceret

DI har derudover lanceret en 10-trins-guide, der trin for trin forklarer, hvordan virksomheder kan benytte IGU-ordningen.

Du kan derfor via vores 10 trin til et IGU-forløb danne dig et overblik over processen samt afklare, om IGU er en god mulighed for din virksomhed.

Du kan finde 10-trins-guiden her.

IGU gør det mere attraktivt at ansætte flygtninge

IGU giver virksomheder mulighed for at ansætte en flygtning til en løn, der tager højde for, at personens faglige og sproglige kompetencer endnu ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.

Et IGU-forløb tager to år og kombinerer arbejde med uddannelse. Virksomheden betaler en løn svarende til EGU-satsen eller elevsatsen i den gældende overenskomst, men kun for de perioder, hvor flygtningen arbejder.

Virksomheder, der benytter IGU, kan desuden modtage en bonus på op til 40.000 kr.

DI mener

Flygtninge eller familiesammenførte, som Danmark har givet lovligt ophold, skal bidrage til vores samfund. Derfor er det vigtigt, at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse. Det sikrer både den enkeltes integration og forbedrer økonomien for hele samfundet.

Læs mere i DI's adm. direktør Karsten Dybvads brev til DI's medlemmer.

IGU
28. juni 2016
ANSÆTTELSE. DI har lavet spørgsmål/svar om reglerne for at benytte den nye integrationsgrunduddannelse for flygtninge. Log ind og læs mere.
17. maj 2016
INTEGRATION. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) giver virksomheder mulighed for at ansætte en flygtning i to år til en løn, der tager højde for, at personens faglige og sproglige kompetencer endnu ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked. Få et overblik her.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 12-10-2016 OPDATERET: 27-04-2017