På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Tidsbegrænset ansættelse

I har mulighed for at ansætte medarbejdere midlertidigt. I kan forlænge tidsbegrænsede ansættelser, men I må ikke forskelsbehandle disse medarbejdere.

Virksomheden kan gøre jobbet tidsbegrænset

I har mulighed for at ansætte medarbejdere på tidsbegrænsede ansættelsesaftaler. Det kan være en god idé, når der kun er arbejdsopgaver til en bestemt periode eller i forbindelse med en bestemt opgave. Det er også relevant, når medarbejderen skal fylde et vikariat på grund af sygdom eller barsel.

Virksomheden kan forlænge aftalen

En tidsbegrænset ansættelse kan forlænges, hvilket dog kræver objektive grunde. Et eksempel på en objektiv grund kan være, at et barselsvikariat bliver forlænget. Så kan I også forlænge den tidsbegrænsede aftale for vikaren.

Virksomheder må ikke forskelsbehandle

Hvis I ansætter medarbejdere tidsbegrænset, må I ikke forskelsbehandle dem i forhold til fastansatte medarbejdere.
Det vil sige, at tidsbegrænset ansatte har krav på de samme rettigheder som sammenlignelige fastansatte, f.eks. i forhold til pension.

Medlem af DI? Brug vores standarder

DI har udarbejdet skabeloner til tidsbegrænsede ansættelser. I kan bruge vores standarder som en huskeliste, og I skal nøje overveje behovet for de enkelte detaljer. Det er en god idé, at ansættelseskontrakterne f.eks. afspejler virksomhedens personalepolitik.

Find skabelonerne i højre spalte.

Find reglerne om tidsbegrænsede ansættelser her:
Vikarer
Hvis virksomheden anvender vikarer ansat direkte i virksomheden eller lejer fra et vikarbureau, er der særlige regler, der regulerer ansættelsesforholdet.
PUBLICERET: 29-10-2012 OPDATERET: 22-08-2018