På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Informationsmøder om lønfastsættelse for funktionærer

Virksomhedens ledelse inviteres hermed til at deltage i et af de fire informationsmøder om funktionærers lønforhold, som DI afholder den 19.-24. april 2018.

Møderne har til formål at give virksomheden det bedst mulige grundlag for at fastsætte løn og lønregulering af funktionærer. På møderne vil vi fokusere på tre problemstillinger:

Aktuelt om de økonomiske konjunkturer og situationen på arbejdsmarkedet – med særligt fokus på funktionærgrupperne. Vi orienterer om seneste nyt og fremlægger DI’s syn på fremtiden

Lønreguleringen af funktionærer. Vi fortæller, hvordan lønreguleringen forberedes og gennemføres bedst muligt.

Personalejuridisk rådgivning vedrørende funktionærer. Herunder kommer vi ind på nogle af de emner, der er særligt fokus på i mange virksomheder lige nu.

Konjunkturbilledet i hovedtræk

Dansk økonomi vokser pænt med vækstrater omkring 2 pct. om året, og det er en udvikling, som DI forventer vil fortsætte de kommende år. Samtidig vokser beskæftigelsen kraftigt. Alene i 2017 steg beskæftigelsen med 46.000 personer og samlet har der været en fremgang på 180.000, siden udviklingen vendte i april 2013.

Fremgangen i beskæftigelsen har udelukkende været drevet af den private sektor. DI forventer, at udviklingen fortsætter og regner med en samlet stigning i beskæftigelsen i 2018 og 2019 på 67.000 personer. Udviklingen trækkes især af ældre, som bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og flere udenlandske medarbejdere.

Væksten har ført til, at ledigheden nu er på det laveste niveau i over 40 år, hvis man ser bort fra de usunde år op til finanskrisen. Mange virksomheder begynder at mærke, at det er svært at skaffe de medarbejdere, der er brug for.

Praktiske oplysninger om informationsmøderne

De fire informationsmøder finder sted:

Torsdag den 19. april 2018 kl. 9.30-12.00
Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V

Mandag den 23. april 2018 kl. 15.00-17.30
Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Tirsdag den 24. april 2018 kl. 9.30-12.00
Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Tirsdag den 24. april 2018 kl. 15.00-17.30
Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding

Deltagelse er gratis for DI’s medlemsvirksomheder og associerede virksomheder.

Der serveres kaffe med brød fra en halv time før mødernes start.

Tilmeld dig til et af informationsmøderne fra link øverst til højre på siden.

Møderne er afholdt
Virksomhedens ledelse inviteres hermed til at deltage i et af de fire informationsmøder om funktionærers lønforhold, som DI afholder den 19.-24. april 2018.
Hent præsentationen fra informationsmøderne om funktionærers lønforhold her.
PUBLICERET: 27-02-2018 OPDATERET: 18-05-2018