På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Opsang fra en leder: Husk, det handler om mennesker

Chef for Ledelsesudvikling Kinga Szabo Christensen, DI, blogger om den moderne leder og om at holde ledelsesfokus i en hastigt forandrende verden.
Chef for Ledelsesudvikling Kinga Szabo Christensen, DI

Alle taler om ledelse for tiden. Man kan stort set ikke åbne en avis uden, at nogen har en holdning til ledelse i ’den nye verden’. Der bliver talt om nye metoder, nye former for ledelse, og at det kræver nødvendige nye egenskaber for at kunne lede organisationer i fremtiden. Derudover bliver der dagligt sat et hav af nye projekter og initiativer i søen for at finde de vises sten inden for fremtidens ledelse. 

Det er sådan set også udmærket, at der endeligt er kommet så stor fokus på ledelse, for vi ved, at god ledelse gør en afgørende forskel, når der skal skabes resultater i danske virksomheder. I DI er vi optaget af, hvordan vi sikrer, at danske ledere bliver de dygtigste i verden. Men man kan blive helt forpustet ved tanken om de mange krav, man skal leve op til for at være ’fremtidens leder’ ifølge de mange ledelsesguruer.

Efter sigende skal den moderne leder være ultra digital, lede både generation x + y og z samt kunne håndtere at lede robotter og nye AI kollegaer. Lederen skal også kunne agere i nye usete organisationsformer, droppe at lave strategi (for det holder alligevel ikke), og så helst lige være rollemodel i forandringsledelse i en konstant forandrende verden oven i hatten Det er ikke let at være leder, men det kan blive lettere. Det kan blive lettere ved at holde fokus på kernen. Og kernen det er mennesket.

Jeg mener, at det er på tide at minde alle ledere, inklusiv mig selv om, at ledelse stadig handler om mennesker. At vi ikke må glemme kernen i ledelse: at sætte mennesket og relationer i centrum. Der er alt for meget fokus på selve forandringen, og begrebet ’disruption’ er flyttet ind i ethvert hjørnekontor på alle ledelsesniveauer. Men det er mennesket, der skaber og skal håndtere forandringen - ikke den anden vej rundt. Selvom at alt går stærkere end nogen siden før, skal ledere fokusere på det simple i at bygge relationer med og mellem mennesker. De skal lede gennem forandringen.

Jeg mener, at en mere kompleks verden kræver mindre kompleks ledelse. Vi skal arbejde endnu mere med at reducere kompleksiteten i ledelsesopgaven, så problemerne kan blive løst hurtigere og konstruktivt.

Så længe det fortsat er mennesker, der dominerer arbejdsmarkedet, vil de gerne ses, høres og motiveres. Det er mit nytårsønske for alle ledere derude. At de fokuserer på kerneopgaven; på mennesket. Også i fremtiden.

En mere kompleks verden kræver mindre kompleks ledelse
CHEF FOR LEDELSESUDVIKLING KINGA SZABO CHRISTENSEN, DI
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
Kontakt image
Chef Ledudvikl & Produktivitet
Tlf: +45 3377 3905
Mobil: +45 2949 4699
E-mail: kiszdi.dk
PUBLICERET: 10-01-2018 OPDATERET: 11-01-2018