På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års arbejdsmiljøarbejde planlægges, og hvor det forrige års arbejdsmiljøarbejde evalueres.

I virksomheder med færre end 10 ansatte gennemføres drøftelsen
mellem arbejdsgiveren og de ansatte. I virksomheder, hvor der er
etableret en arbejdsmiljøorganisation, gennemføres drøftelsen i
samarbejde mellem arbejdsgiveren og medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.

Det kommende års arbejdsmiljøarbejde

Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er at tilrettelægge
samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og
fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå.

Arbejdsmiljøorganisationens møder

I virksomheder, hvor der er etableret en arbejdsmiljøorganisation,
vil det være relevant at aftale, hvor mange møder der skal holdes,
og hvem der er ansvarlig for indkaldelse til møderne.

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse

Endvidere skal planen for det kommende års supplerende arbejdsmiljøuddannelse drøftes.

Det foregående års mål

Derudover skal man på mødet vurdere, om det foregående års mål
for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde er nået.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3632
Mobil: +45 2328 5264
E-mail: jlodi.dk
PUBLICERET: 28-09-2011 OPDATERET: 17-12-2018