På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Substitution af farlige stoffer og materialer

Her kan du læse om, hvilke overvejelser du skal gøre dig for at erstatte/substituere farlige stoffer med mindre farlige.

Hvad er substitution?
Hvad er et farligt stof eller materiale?
Hvornår skal substitution overvejes?
Hvad skal indgå i substitutionsovervejelserne?
Hvordan dokumenteres overvejelserne?
Hvornår risikerer man et rådgivningspåbud?

Hvad er substitution?

Substitution betyder i denne sammenhæng erstatning af et stof eller materiale med et andet. Målet med substitution er grundlæggende, at nedsætte den kemiske belastning af medarbejderne, men vil ofte have den sidegevinst, at de ofte dyre foranstaltninger, som f.eks. ventilationsanlæg, der ellers skulle sikre medarbejderne, helt eller delvist kan udelades.

Hvad er et farligt stof eller materiale?

Farlige stoffer og materialer er stoffer og materialer, der kan være farlige for - eller forringe - sikkerhed eller sundhed. Det drejer sig om følgende grupper af stoffer og materialer:

  1. Stoffer og materialer, der skal klassificeres efter Miljøministeriets regler om klassificering og mærkning. 
  2. Stoffer og materialer, der er optaget i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil. 
  3. Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for gasformige materialer 0,2 pct. af et stof optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer 
  4. Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for gasformige materialer 0,2 pct. af et stof, der er klassificeret som sundhedsskadeligt eller miljøfarligt efter Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering. 
  5. Stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, de anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan indebære en risiko for påvirkning fra stoffer og materialer.

Se beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001, § 2 ,stk. 2.

Hvornår skal substitution overvejes?

Hvis der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, skal arbejdsgiveren overveje, om de farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen kan fjernes, erstattes eller brugen begrænses til et minimum. Det skal især ske ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller ved at ændre arbejdsprocessen.

Det skal endvidere sikres, at stofferne og materialerne bruges i en form, der medfører mindst mulig risiko for påvirkning ved arbejdet, f.eks. kan man bruge granulat i stedet for et støvende pulver.

Hvad skal indgå i substitutionsovervejelserne?

Ved enhver substitution (erstatning) skal det sikres, at den samlede risiko ved arbejdets udførelse bliver mindre, men erstatningsstoffet eller -materialet skal have de samme tekniske egenskaber som det oprindelige produkt. Substitutionen må samtidig ikke give anledning til væsentlige meromkostninger. Sagt med andre ord i substitutionsovervejelserne skal den sundhedsmæssige gevinst afvejes i forhold til de tekniske muligheder og de økonomiske omkostninger.

Ved vurderingen af, om et stof er mindre farligt end et andet, kan Miljøministeriets klassificering være vejledende, f.eks. må et lokalirriterende stof foretrækkes frem for et ætsende. Et sundhedsskadeligt stof må foretrækkes frem for et giftigt, hvis sundhedsfaren er knyttet til samme påvirkning, f.eks. ved indånding. Sundhedsfaren fremgår af risikosætninger, f.eks. "farlig ved indånding" eller "giftig ved indtagelse". Det er normalt lettere at undgå indtagelse end indånding, så det kan være bedst at vælge et stof, der er "giftigt ved indtagelse", frem for et, der er "farligt ved indånding".

Grænseværdier er ikke umiddelbart et udtryk for stoffers farlighed, men kan bruges vejledende ved substitutionsovervejelser, når de sammenholdes med stoffets flygtighed, hudpåvirkning eller andre egenskaber.

Malevarers kodenumre (MAL-kode) kan også bruges ved substitutionsovervejelser - et lavere nummer betyder en mindre farlig malevare.

Der skal foretages substitution, hvis det er teknisk muligt, også selv om stofferne og materialerne bruges i et lukket system, medmindre det dokumenteres, at påvirkningen er ubetydelig, eller hvis mængden bevirker, at der kun er en ringe risiko for påvirkning.

Hvordan dokumenteres overvejelserne?

Arbejdsgiveren skal undersøge, om der kan foretages erstatning ved at beskrive, hvilke tekniske krav der skal stilles til det stof eller materiale, som skal erstatte det farlige stof, materiale eller arbejdsproces. Kravene skal være realistiske. Omfanget af denne undersøgelse bør afhænge af det pågældende stof eller materiales egenskaber og anvendelse i virksomheden samt af kutymerne i den pågældende branche for brugen af stoffet/materialet.

Ved at tage kontakt til flere leverandører af den pågældende type produkter kan det undersøges, hvilke mindre farlige produkter de kan levere, som opfylder kravspecifikationerne. Mindst en af de leverandører, der kontaktes, bør have et bredt produktsortiment inden for det pågældende område.

Virksomheden skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at der ikke kan foretages substitution. En sådan dokumentation kan være kravspecifikationen og leverandørernes udmelding om, at mindre farlige produkter ikke kan leveres. (Se ovenfor om kontakt til leverandører) Arbejdstilsynet vil normalt anse kontakt til f.eks. tre-fire relevante leverandører som værende tilstrækkelig udmelding.

Endelig kan en samlet afvejning af substitutionsmulighederne vise, at brugen af erstatningsstoffer eller - materialer vil betyde ikke uvæsentlige meromkostninger for virksomheden.

Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om der kan foretages substitution.

Hvornår risikerer man et rådgivningspåbud?

Arbejdstilsynet har mulighed for at påbyde autoriseret rådgivning, hvis der arbejdes med giftige, meget giftige eller kræftfremkaldende stoffer og materialer, og der kan foreligge en substitutionsmulighed. Hvis virksomheden kan dokumentere, at de har været igennem substitutionsovervejelserne, men at det ikke har været muligt at substituere, gives der ikke påbud om brug af autoriseret rådgivning. Det samme gør sig gældende, hvis virksomheden er i færd med at gennemføre en substitution. Se endvidere § 18 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 259 af 20 marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3081
Mobil: +45 5120 8253
E-mail: phedi.dk
PUBLICERET: 09-03-2009 OPDATERET: 02-03-2016