Hvad er et supplerende erstatningskrav?
Et supplerende erstatningskrav er et krav fra en medarbejder om erstatning for et tab, som medarbejderen har lidt på grund af en arbejdsskade, som arbejdsgiveren er "skyld i".
Det kan for eksempel være tab i form af:
- Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tab af feriepenge og -tillæg
- Godtgørelse for tort, svie og smerte
- Ødelagt tøj
- Ekstraudgifter til lægeerklæring mv.
- Alle andre dokumenterede tab
Det supplerende erstatningskrav ved en arbejdsskade kan først opgøres endeligt, når medarbejderen er rask, eller hans tilstand ikke kan forventes at blive bedre (stationærtidspunktet).
Ofte vil erstatningskravet dog blive rejst tidligere, men med en bemærkning om at erstatningen ikke er endeligt opgjort.
Hvem kan rejse supplerende erstatningskrav?
Det er den medarbejder, der har lidt et tab i forbindelse med en arbejdsulykke, der kan rejse et supplerende erstatningskrav over for virksomheden.
Det kan også være medarbejderens fagforening, der rejser erstatningskravet på medarbejderens vegne.
Hvad skal virksomheden gøre, når den modtager et supplerende erstatningskrav?
Virksomheden modtager som regel den første henvendelse fra medarbejderens fagforening eller advokat. I brevet skriver afsenderen, at man mener, at virksomheden er skyld i skaden. Der henvises tit til, at virksomheden ikke har sørget for tilstrækkelig instruktion, tilsyn eller at tilstrækkelige værnemidler eller hjælpemidler ikke var til rådighed.
Virksomheden skal derefter kortlægge den hændelse, der ligger bag henvendelsen. Virksomheden skal afdække:
- Om der er vidner, der kan bekræfte hændelsesforløbet.
- Om der er dokumentation for eller vidner på, at der er givet instruktion, ført tilsyn, etableret afskærmning osv.
- Om virksomheden har et ansvar i sagen.
Virksomheden skal derefter og hurtigst muligt - videresende henvendelsen til sit forsikringsselskab, hvis virksomheden har en erhvervsansvarsforsikring. I et følgebrev skal virksomheden forklare, hvad der er sket, og om virksomheden mener at have et ansvar i sagen.
Virksomheden skal desuden skrive til medarbejderen (eller hans fagforening eller advokat) og meddele, at sagen er sendt videre til virksomhedens erhvervsansvarsforsikring. Virksomheden skal i brevet bede om, at al korrespondance i sagen fremover sendes direkte til forsikringsselskabet.
I hvilke tilfælde skal virksomheden acceptere et supplerende erstatningskrav?
Virksomheden skal som udgangspunkt aldrig acceptere et supplerende erstatningskrav.
Årsagen er blandt andet, at langt de fleste virksomheder har tegnet en erhvervsansvarsforsikring. Hvis virksomheden er forsikret, men påtager sig skylden i sagen, vil erhvervsansvarsforsikringsselskabet kunne nægte at dække kravet.
Når virksomheden modtager et supplerende erstatningskrav, skal sagen derfor overdrages til det selskab, hvor virksomheden har tegnet sin erhvervsansvarsforsikring.
Hvis virksomheden ikke har en erhvervsansvarsforsikring, skal den som udgangspunkt heller ikke acceptere et supplerende erstatningskrav.
Et supplerende erstatningskrav er kun berettiget, hvis det er arbejdsgiveren, der er skyld i tilskadekomsten. Det kan typisk være i tilfælde, hvor der ikke har været givet instruktion, hvor der ikke har været ført tilsyn, eller hvor afskærmningen ikke har været i orden mv.
Hvis virksomheden er i tvivl om hvordan et supplerende erstatningskrav skal håndteres, anbefales det at kontakte DI for nærmere rådgivning.