Lovens definition af en arbejdsskade
Definitionerne er fastlagt i Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i §§ 5-8.
Ifølge loven kan der kun være tale om en arbejdsskade, hvis skaden opstår i forbindelse med arbejde/aktiviteter, der finder sted i arbejdsgivers regi og interesse, § 4. Det er lige meget, om arbejdet/aktiviteten er lønnet eller ulønnet, eller om arbejdet er varigt eller midlertidigt, § 2.
Det kan derfor også være en arbejdsulykke, hvis tilskadekomsten f.eks. sker i kantinen, under arbejdspladsens julefrokost eller på et kursus i forbindelse med arbejdet. Tilskadekomster, der sker på vej til eller fra arbejdet, er normalt ikke arbejdsulykker. De kan dog være omfattet af loven, hvis medarbejderen udfører arbejde for arbejdsgiveren undervejs, eller hvis transporten er arrangeret af arbejdsgiveren. Det kan man læse mere om i bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde.
For at forebygge arbejdsskader effektivt, er det vigtigt at kortlægge hændelsesforløbet omkring arbejdsskaden. DI anbefaler, at alle tilskadekomster drøftes med medarbejderne, f.eks. i arbjedsmiljøorganisationen, uanset om de skal anmeldes som arbejdsulykker eller ej. Det er et led i aktiv ulykkesforebyggelse at analysere alle ulykker. Du kan læse mere om ulykkesanalyse her på hjemmesiden.
Der er en typisk sagsgang ved en arbejdsskade, og en arbejdsskade rejser en lang række spørgsmål om anmeldelse, forsikringsforhold og erstatning, som også beskrives her på siden.
Objektivt ansvar
I henhold til loven gælder der objektivt ansvar for arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdsskader. Det betyder, at når Arbejdsskadestyrelsen vurderer, om en hændelse skal anerkendes som arbejdsskade efter arbejdsskadeloven, ser de aldrig på, hvem der er skyld i hændelsen. Deres undersøgelser drejer sig udelukkende, om der er årsagssammenhæng mellem skaden og arbejdet /de forhold, som arbejdet foregår under. Med andre ord om hændelsen er "egnet" til at fremkalde skaden.
Hvad er en arbejdsulykke?
En arbejdsulykke er en bestemt type arbejdsskade.
En arbejdsulykke er en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, arbejdsskadelovens § 6.
Når Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse ser nøje de på, om den hændelse, som beskrives i anmeldelsen, er egnet til at udløse den skade, som kan konstateres umiddelbart eller ved lægelig diagnose.
Efter det nye ulykkesbegreb, som trådte i kraft 1. januar 2004 er det ikke en længere betingelse, at hændelsen skyldes noget udefrakommende eller er ikke forventelig i arbejdssituationen.
Hvad er en erhvervssygdom?
En erhvervssygdom er en bestemt type arbejdsskade.
Erhvervssygdomme er betegnelsen for arbejdsskader, der er opstået som et resultat af en længerevarende påvirkning. Medarbejderen skal have været udsat for påvirkningen gennem arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.
Betingelserne for, at der er tale om en erhvervssygdom, er:
- at der kan konstateres en årsags-virknings sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen
- at det ikke er overvejende sandsynligt, at andre forhold end de arbejdsmæssige har forårsaget lidelsen.
Erhvervssygdomme kan inddeles i to grupper, nemlig:
- Erhvervssygdomme på "fortegnelsen"
- Andre erhvervssygdomme.
Erhvervssygdomme "på fortegnelsen"
For disse sygdomme er der en alment anerkendt og omfattende lægevidenskabelig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem et bestemt arbejde og en bestemt sygdom.
Hvis en person har et arbejde og en sygdom, der på denne måde har en anerkendt sammenhæng, skal Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt anerkende sygdommen som en erhvervssygdom. Hvis sygdommen ikke anerkendes som en erhvervssygdom, skal det være overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.
I disse sager vil det derfor typisk være arbejdsgiveren eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der eventuelt skal bevise, at sygdommen ikke skyldes arbejdet.
Andre erhvervssygdomme
Disse sygdomme er ikke "på fortegnelsen". Typisk fordi de ikke har samme grad af lægevidenskabelig dokumentation for en årsags-virkning sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen.
Arbejdsskadestyrelsen skal i disse tilfælde se nøje på, om der er en sammenhæng mellem sygdommen på den ene side og den påvirkning, medarbejderen har været udsat for i forbindelse med arbejdet. I vurderingen ser man på, hvor kraftig påvirkningen har været, og hvor længe den har varet. Disse sager skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget for, at sygdomstilfældet kan anerkendes som en erhvervssygdom. Det skal sager om sygdomme "på fortegnelsen" ikke.
Hvad er en tand- og/eller brilleskade?
I forbindelse med arbejdet kan der opstå tand- og/eller brilleskader. I disse tilfælde er der nogle særlige forhold, der gælder:
Tandskader
For at en tandskade kan betragtes som en arbejdsskade efter arbejdsskadelovgivningen, kræves det, at der er såkaldte "ekstraordinære forhold", der gør sig gældende. Det kan f.eks. være, at en genstand er sprunget op og har ramt medarbejderen på munden og derved har slået tænder løse.
Hvis en medarbejder derimod knækker en tand ved at tygge på en lille sten eller lign. i rugbrødet i kantinen, regnes det normalt ikke for at være et "ekstraordinært forhold."
Brilleskader
For at en brilleskade kan betragtes som en arbejdsulykke, skal brillen beskadiges under brug og som følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.