På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Virksomhederne har Big Data og IoT øverst på dagsordenen

Mulighederne i Big Data og IoT inspirerer virksomheder til debat om nye forretningsmodeller.

Den 22. november 2016 holdt Netværk for Udviklings- og innovationschefer – Midt og Nord Jylland møde med Big Data og IoT (Internet of Things) som tema. Netværket består af udviklings- og innovationschefer fra ca. 30 af DI’s medlemsvirksomheder, og diskussionen viste tydeligt, at de nye teknologiske landvindinger er noget, der optager DI’s medlemsvirksomheder på tværs af størrelse og brancher.

SKOV A/S lagde lokaler til mødet og fortalte om, hvordan de er gået fra primært at være producent af ventilationssystemer i stalde til også at få et forretningsgrundlag ud af at sælge data og managementsystemer.

SKOV’s ekspansion grunder i en erkendelse for nogle år siden om, at enten så vokser virksomheden, eller også så eksisterer den ikke om 10 år. SKOV har siden ekspanderet til nye udenlandske markeder og nye forretningsområder, hvor omdrejningspunktet er at indsamle nye data, som kunderne kan bruge til at drive deres landbrug mere effektivt. SKOV har valgt at inddrage eksterne samarbejdspartnere i deres Big Data-eventyr ud fra erkendelsen af, at der skal nye kompetencer til, når man går fra at producere ventilation til at producere software.

SKOV’s case blev suppleret af et spændende indblik i Grundfos’ digitale booster-projekt fra Marianne K. Knudsen, Director, Group President's Office, Grundfos A/S. Her hørte netværket blandt andet om, hvordan der skal nye metoder i spil i organisationen for at finde ud af, hvilke data der kan samles op, og hvad der rent faktisk vil give værdi for kunderne - de eksisterende kunder såvel som mulige nye kunder.

SKOV’s og Grundfos’ cases inspirerede de øvrige chefer i netværket til en interessant diskussion af, hvad der skal til for at indarbejde forretningsmodeller, der trækker på IoT og Big Data, i en traditionel produktionsvirksomhed. 

Tal fra DI’s virksomhedspanel viser, at det kun er 19 pct. af de adspurgte virksomheder, der anvender Big Data, mens 23 pct. af virksomhederne anvender IoT. Udbredelsen af mere avancerede teknologier som Internet of Things og Big Data er således stadig ikke særlig stor i Danmark, men netværksmødet var et levende eksempel på, at Big Data og IoT står højt på lystavlen hos udviklings- og innovationscheferne i DI’s medlemsvirksomheder.

Læs mere
Du kan læse mere om DI's netværk  og finde gode råd til hvordan du kommer i gang med din digitaliseringsproces ved at klikke på de to links herunder.
Kontakt
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3153
Mobil: +45 2142 5152
E-mail: idkvdi.dk
PUBLICERET: 05-12-2016 OPDATERET: 05-12-2016