På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ny rapport sætter den digitale fremtid til debat

Ny rapport sætter fokus på, hvordan kunstig intelligens og digital disruption kan integreres og udnyttes på det danske arbejdsmarked. Det er et vigtigt indspark i debatten om at beholde Danmark i den digitale førertrøje, lyder det fra DI.

I dag udkom en ny rapport fra Teknologisk Institut, udført for ingeniørforeningen IDA til SIRI-kommissionen, der kortlægger, hvordan kunstig intelligens og digital disruption kan bidrage til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark. Rapporten viser blandt andet, hvilke forventninger  IDA’s medlemmer har til det fremtidige arbejdsmarked og digitale udviklingstendenser, samt en række interviews med danske og internationale eksperter indenfor forskellige digitale erhvervsområder.

Blandt undersøgelsens hovedkonklusioner er følgende:

  • Kunstig intelligens vil især overtage meget rutineprægede arbejdsopgaver, men vil også i stigende grad overtage mere problemløsende opgaver. Der vil derfor komme stadigt højere krav til medarbejderes kompetencer til at betjene digitale løsninger. 
  • Rapporten forholder sig generelt optimistisk til danskernes evne til at tilpasse sig nye teknologiske løsninger på arbejdsmarkedet. Det bunder, mener de adspurgte eksperter, hovedsageligt i den danske flexicurity-model.
  • Slutteligt konkluderer rapporten, at Danmark har brug for en langsigtet digital strategi for fuldt ud at kunne udnytte landets digitale potentiale og placere Danmark som en digital frontrunner på verdensplan. Her skal især være fokus på at få SMV’er frem på den digitale bølge

Fagleder i DI’s Digitaliseringsindsats, Christian Hannibal, byder rapporten velkommen:
- Rapporten er et vigtigt indspark i den digitale debat, og giver nogle interessante bud på fremtidens arbejdsmarked og hvilke udfordringer og muligheder, vi kommer til at stå overfor. Der har længe været brug for en langsigtet digital strategi for Danmark, og med statsministerens nyligt nedsatte Disruptionråd håber vi på at få netop det.

Yderligere information:
Kontakt image
Fagleder
Tlf: +45 3377 3349
Mobil: +45 2064 4872
E-mail: chhndi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 13-12-2016 OPDATERET: 13-12-2016