På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ny pakke afsætter milliardbeløb til digitalt løft

Regeringens nye erhvervs- og iværksætterpakke investerer stort beløb i digitalisering til at løfte dansk vækst frem mod 2025. Vi byder aftalen velkommen og er særligt begejstrede for aftalens fokus på digitalisering.

I samarbejde med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti offentliggjorde regeringen i går en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Aftalen afsætter i alt 14,7 mia. kr. frem mod 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætterkultur.

Aftalen inkluderer bl.a. et stadigt fokus på digitaliseringsområdet, hvor der bl.a. afsættes ca. 1 mia. kr. til en strategi for Danmarks digitale vækst. Strategien forventes at blive offentliggjort primo 2018.

Aftalen har tre hovedelementer på digitaliseringsområdet:

  • Strategi for Danmarks digitale vækst
  • God bredbåndsdækning i hele landet
  • Strategi for cirkulær økonomi

    Samlet set tager den digitale del af aftalen udgangspunkt i anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel, der blev offentliggjort tidligere på året. Disse er i høj grad i tråd med DI’s Digitaliseringspanels anbefalinger til et mere digitalt Danmark, der kan læses her.

    DI byder aftalen velkommen bifalder det store fokus på digitalisering: 
      
       - Det er glædeligt at se regeringens langsigtede fokus på digitalisering som olie på den danske vækstmotor. Vi ser frem til at se en udmøntning af aftalen, når regeringen kommer med den samlede strategi for Danmarks digitale vækst i starten af næste år, siger Christian Hannibal, Fagleder i DI’s Digitale Taskforce.

    Læs mere om regeringens nye erhvervs- og iværksætterpakke her

  • For mere information:
    Kontakt image
    Fagleder
    Tlf: +45 3377 3349
    Mobil: +45 2064 4872
    E-mail: chhndi.dk
    Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
    PUBLICERET: 13-11-2017 OPDATERET: 13-11-2017