På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Erhvervsministeren kvitterer for anbefalinger til konkurrencedygtig e-handel

Kun hver femte danske e-handelsvirksomhed udnytter det fulde potentiale ved e-handel. Derfor har Dansk Industri og samarbejdspartnere sendt 10 anbefalinger til en positiv erhvervsminister.

Flere kompetencer inden for e-handel og digitalisering, bedre adgang til kapital til investering, klar og tidssvarende lovgivning nationalt og i EU samt lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske netbutikker. Det er centrale temaer i de 10 anbefalinger beskrevet i ”Konkurrencedygtig dansk e-handel”, som erhvervsministeren netop har modtaget fra Dansk Industri i samarbejde med Dansk Erhverv, Foreningen for Dansk Internethandel og IT-Branchen, der alle indgår i et digitaliseringspartnerskab. 

Det er en positiv erhvervsminister, som har modtaget anbefalingerne.

”Jeg vil gerne sige partnerskabet en stor tak for deres anbefalinger om, hvordan vi kan fremme en stærkere og konkurrencedygtig dansk e-handel. Hvis vi skal styrke den fremtidige vækst, er det vigtigt, at danske virksomheder kan konkurrere på det globale e-handelsmarked og udnytte de store muligheder, som ligger i e-handel," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen, og fortsætter:

"Jeg vil tage partnerskabets indspil med mig i regeringens arbejde med en strategi for Danmarks digitale vækst, som også bør have fokus på, hvordan vi kan fremme dansk e-handel. Derudover vil jeg give indspillet videre til Digitalt Vækstpanel, som skal aflevere anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark kan gribe mulighederne i digitalisering," siger Brian Mikkelsen.

Markedet for e-handel er kraftigt stigende og forventes at vokse markant nationalt og internationalt de kommende år, både for salg til forbrugere og mellem virksomheder.

Det åbner nye muligheder for danske virksomheder for at tiltrække kunder internationalt, ligesom der kommer en øget konkurrence på det danske marked. Danske forbrugere handler mere fra udenlandske netbutikker end udenlandske forbrugere handler i danske netbutikker. Danske virksomheder sælger således for 10 mia. kr. mindre til udlandet via e-handel, end der e-handles for i Danmark.

Partnerskabet ser behov for en målrettet indsats, for at danske e-handelsvirksomheder bliver internationalt konkurrencedygtige. Danske virksomheder var tidligt ude med webshops, men det er fortsat relativt få, der har nået et mere avanceret e-handelsniveau, som er afgørende for at tilbyde kunderelevant e-handel.

Kontakt image
Fagleder
Tlf: +45 3377 3349
Mobil: +45 2064 4872
E-mail: chhndi.dk
DI Digitals nyhedsbrev
Udkommer en gang om ugen og indeholder nyheder og relevante arrangementer.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 05-12-2016 OPDATERET: 07-12-2016