Politikerne har følt, at de har fejlet, og vil nu slippe læreruddannelsen fri ved at holde op med at blande sig i detaljer om lærernes uddannelse. Sådan lyder meldingen fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). De vil nu skabe et løft for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, så de to ting kan understøtte hinanden.
Problemer er, at der er stadig for få, der vil uddanne sig til lærere, og at de kun delvist lærer de færdigheder, der er brug for ude i folkeskolen. Men problemet er også, at alt for få dygtige studerende vælger læreruddannelsen, forklarer DI-konsulent Mads Eriksen.
Drop det frie optag
I Korea og Finland er det kun de fem til ti procent dygtigste studerende, der kan få lov at læse til lærer. I Danmark er der frit optag. Det frie optag er med til at sænke prestigen i at blive lærer, og der bliver dermed skabt en ond spiral.
Dygtige unge søger mod de uddannelser, hvor de kan møde andre dygtige. Når der er frit optag, søger unge med høje snit andre steder hen, slår DI-konsulenten fast.
Prestige og respekt på længere sigt
Han mener derfor, at en skrappere adgangsbegrænsning kan være en af måderne til at hæve standarden på læreruddannelsen.
På kort sigt vil det betyde et fald i optaget på læreruddannelsen, men på den lidt længere bane vil det skabe en prestige og respekt om læreruddannelsen, der vil sikre et større og bedre optag, siger Mads Eriksen.