På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Gymnasierne

Danmark har brug for et bedre gymnasium for alle eleverne, og et større fokus på de naturfaglige og tekniske linjer.

I dag er gymnasiet blevet den ’normale’ vej for de unge. Selvom hver sjette ung forlader skolen som funktionel analfabet erklæres 95 pct. parat til en gymnasial uddannelse. Ifølge Undervisningsministeriet vil lidt over 70 pct. af 2013-årgangen søge en gymnasial uddannelse. Selvom det er glædeligt, at så mange unge tager en ungdomsuddannelse, har den voldsomme tilgang til gymnasiet skabt en række problemer. Vi har brug for at sikre, at alle der tager en gymnasieuddannelse i Danmark, vil og kan bruge den til videre uddannelse.

I 2010 begyndte 7.000 elever på en erhvervsuddannelse efter de havde fuldført en gymnasial uddannelse, og Arbejdernes Erhvervsråd skønner at der i 2020 vil være 80.000 unge der aldrig fik andet end en studentereksamen. Denne gruppe af ikke brugt deres gymnasiale uddannelse, og derfor kunne de med fordel have læst noget andet.

Udover den store gruppe unge der aldrig opnår andet end en gymnasial uddannelse, er der en stor gruppe der kan og vil læse videre, men som gymnasiet ikke forbereder godt nok til de videregående uddannelser. Siden gymnasiereformen er antallet af elever der tager gymnasiale suppleringskurser (GSK) eksploderet fra lidt over 2.300 i 2006, til ca. 11.500 i 2011. De fag der suppleres absolut mest med, er matematik, fysik og kemi. Det går ikke, at mange elever går igennem et gymnasieforløb hvor de kommer ud på den anden side fra en linje med fokus på musik og medier. En ungdomsuddannelse der reelt ikke kan bruges til noget, og skal suppleres med et hav af fag før man kan begynde på en videregående uddannelse. 

 

Vi har brug for et gymnasium der kan give alle unge en brugbar uddannelse. Derfor må vi styrke det faglige niveau for hele gymnasiet, hvor især de naturfaglige og tekniske linjer skal styrkes. Disse giver den bedst mulige forberedelse til en videregående uddannelse, og flere unge skal være klar over dette. Gymnasierne skal være bedre til at fortælle de unge, hvilke linjer der er brugbare, i stedet for kun at oprette linjer efter, hvad der er moderne og attraktivt for en 9.- eller 10.klasse. Endelig kan det måske være nødvendigt at se på om alle studerende skal have krav på et gymnasieophold. Nogle studerende burde nok tage en anden uddannelse der passede dem bedre. Der er derfor behov for adgangskrav på gymnasierne - hvis man f.eks. ønsker at søge en matematisk linje må det forventes at man har mindst 7 i matematik osv..

PUBLICERET: 18-02-2013 OPDATERET: 23-02-2017