Det stiller krav store krav til folkeskolen og de gymnasiale uddannelser om at kvalificere og motivere de unge til at gennemføre en videregående uddannelse.
Faglighed i centrum
Folkeskolen og gymnasiet skal kvalificere og motivere flest muligt unge til at tage en videregående uddannelse. Derfor er det vigtigt, at såvel faglighed som sociale kompetencer er i centrum hele vejen.
Behov for at styrke fagligheden
Den danske folkeskole og de gymnasiale uddannelser er meget stærke, når det kommer til at udvikle elevernes sociale og kreative kompetencer og samarbejdsevner. Det er positivt, idet det er kompetencer og evner, der efterspørges i erhvervslivet, både nationalt og internationalt.
Derimod står det ikke så godt til med fagligheden, hvilket viser sig i flere internationale sammenligninger af børn og unges faglige kompetencer, hvor Danmark ofte kun klarer sig middelmådigt.
Social, kreativt og fagligt
DI mener, at folkeskolen og de gymnasiale uddannelser skal udvikle både elevernes sociale og kreative kompetencer og deres faglige kompetencer. Det er ikke nok, at vi har sociale og kreative børn med stor tillid til egne evner, som er glade for at gå i skole, hvis deres faglige evner ikke kvalificerer dem til at læse videre eller varetage et job. I dag er der omkring 20 procent, der ikke får en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen.
Behov for en bedre ressourceanvendelse i folkeskolen
DI mener desuden, at man i debatten om folkeskolen også må se på det samlede ressourceforbrug. Uddannelse er så vigtig, at enhver krone tæller. Der skal ikke skæres i udgifterne til folkeskolerne, men måske kan nogle ressourcer med fordel omfordeles.
Forskellige beregninger viser, at der kan frigøres mange milliarder, hvis lærerne for eksempel underviste bare få timer mere om ugen, eller hvis man begrænsede optaget til 10. klasse eller hvis man effektiviserede specialundervisningen.
Med anderledes prioriteringer kan der på den måde frigøres væsentlige ressourcer, der mere koncentreret ville kunne anvendes til at styrke fagligheden i folkeskolen. Her skal blandt andet nævnes behovet for at give det naturfaglige område et løft og tildele ressourcer til mere efteruddannelse til lærerne.
Bedre skoleledelse
DI mener, at et af de områder, der virkelig vil kunne give folkeskolen et løft, er bedre skoleledelse. Skolelederne skal være uddannet inden for ledelse og skal først og fremmest være ledere.
Derudover er det helt essentielt, at skolelederne får mere ledelsesret over lærernes arbejdstid. Lærernes arbejdstidsaftale betyder, at lederen har en meget begrænset mulighed for at fordele lærernes timer og løn efter behov, kvalifikationer og effektivitetskriterier.
Gymnasiereformen - et skridt i den rigtige retning
Gymnasiereformen er et skridt på vejen til en styrket faglighed. Der er dog stadig begyndervanskeligheder og "børne-sygdomme" og der er behov for regulering undervejs blandt andet:
- Studieretningerne må ikke benævnes med misvisende navne (eksempelvis studieretninger der kaldes "bio-kemi", som ikke giver adgang til bio-kemi på universitetet).
- Der bør stilles flere krav til indholdet og udbuddet af studieretninger, så antallet af forskellige studieretninger begrænses og så der sikres et jævnbyrdigt udbud af henholdsvis sproglige, samfundsfaglige og naturvidenskabelige studieretninger.
- Der skal stilles krav til, at gymnasierne tilrettelægger studieretningerne i forhold til de videregående uddannelsers adgangskrav. På den måde skal det sikres, at studenterne kvalificeres direkte til optagelse på de videregående uddannelser.
- Studievejledning bliver meget central i fremtidens gymnasium, hvis det skal sikres, at så mange studenter som muligt opnår de faglige niveauer, der kvalificerer dem direkte til deres drømmestudie. Det er vigtigt at vejledningen styrkes og det er vigtigt, at der i alle vejledningscentrerne er vejledere med en naturfaglig baggrund.