For få vækst-iværksættere

Danmark ligger i toppen både i Europa og på verdensplan, når det gælder antallet af nyetablerede virksomheder. Men alt for få af dem udvikler sig til vækst-iværksættere.
At de fleste iværksættere forbliver en-mandsfirmaer skyldes en lang række faktorer - blandt andet, at iværksætterkulturen i Danmark ligger på et middelmådigt niveau. Mange føler heller ikke, at det kan svare sig at gøre en ekstra indsats for at udvikle deres virksomheder.

Vækstiværksættere skaber vækst og nye job

Vækstiværksættere skaber, gennem en kreativ proces, den økonomiske velfærdsforøgelse, som resten af samfundet nyder godt af.

Men de skaber mere end økonomisk vækst. De skaber også hovedparten af alle nye job. Derfor er vækstiværksættere vigtige for skabelsen af ny vækst.

Bidrager til skattegrundlaget

En del af fundamentet for at få mange vækstiværksættere er en stærk iværksætterkultur.

Uden nye virksomheder og løbende fornyelse og innovation vil skattegrundlaget blive mindre, og der vil blive færre penge til velfærdsydelserne.

PUBLICERET: 07-07-2011 OPDATERET: 08-12-2011