På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Vi tror på design

Design bliver et mere afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne. Vi skal satse på at strategisk design bliver mere integreret i virksomhederne.

Globaliseringen lægger pres

Et dynamisk globalt marked betyder, at det bliver nemmere for forbrugere og virksomheder at købe varer og ydelser der matcher de konkrete behov. Flere og flere virksomheder rundt om i verden er i stand til at producere det samme produkt eller service til en lavere pris end hvad muligt er i EU. Danske produkter og services skal være attraktive for globale forbrugere – den ekstra kvalitet, funktionalitet, form og følelse, der retfærdiggør den højere pris er essentielle. Design kan gøre forskellen.

Strategisk brug af design øger værditilvæksten

Design og innovation er ikke fremmed for danske virksomheder, men det er vigtigt at virksomhederne er opmærksomme på hvordan strategisk design bruges og hvor godt design er integreret i udviklingsprocessen.

Undersøgelser viser, at virksomheder der bruger design som en central og integreret del af innovations- og forretningsprocesser har en højere værditilvækst og har oftere udviklet innovative produkter, processer og forretninger end andre virksomheder.

For få benytter design

Til trods for de potentielle fordele og vores designtradition, benytter hver tredje danske virksomhed sig blot af design i den traditionelle opfattelse ved at tilføje styling eller finish af et produkt. De er derfor ikke gået i gang med at integrere design i innovations- og forretningsprocesserne, hvorfor der kan opnås positive økonomiske gevinster for mange af virksomhederne gennem en mere integreret brug af design.

“Danish Design” er forældet

Det såkaldte “Danish Design” er et udbredt og kendt brand rundt om i verden, ikke mindst når det handler om varer i den høje ende af prisskalaen.  Ambitiøse virksomheder og designere rundt i verden vinder imidlertid terræn og det kræver stadig større indsats for at opretholde det danske brand og position. Industrier rundt i verden satser stort på innovation, udvikling og design for at vinde konkurrencefordele, og det danske brand risikerer at blive forældet hvis der ikke gøres en større indsats for design både politisk og i erhvervslivet.

PUBLICERET: 30-06-2011 OPDATERET: 20-04-2017