DI Indsigt

A better-functioning Digital Single Market holds the potential to boost the European economy and create jobs. Across the EU consumers are purchasing more goods and services online, but they prefer domestic retailers. It is especially lack of trust and practical difficulties that prevent consumers from engaging in cross-border e-commerce.

De mindre- og mellemstore virksomheder (MMV’er) er parate til at gøre op med 15 års ringe produktivitetsudvikling. Virksomhederne arbejder med mange forskellige tiltag for at øge produktiviteten.

De mindre og mellemstore virksomheder (MMV’er) har investeret mindre end de store virksomheder. Derfor har medarbejderne i gennemsnit mindre udstyr til rådighed end i de store virksomheder, hvilket går ud over produktiviteten i MMV’er.

Øget konkurrence på eksportmarkederne presser levetiden på danske produkter. Halvdelen af de danske virksomheder vurderer, at deres produkter har kortere levetid end for 10 – 15 år siden. Det skærper kravene til fornyelse, innovation og konkurrenceevne.

Højtuddannede medarbejdere bidrager til at udvikle virksomhederne og giver samtidig virksomhederne en højere bruttofortjeneste. Det viser erfaringerne med den såkaldte Videnpilotordning for MMV’er, der trods kontante fordele er stort set ukendt for virksomhederne.

Der er vækstpotentiale i de danske velfærdsteknologiske virksomheder. Men virksomhederne efterlyser et bedre samarbejde og en ændret udbudspraksis, hvis det skal lykkes at skabe fremtidige velfærdsløsninger og indfri vækst- og eksportmål.

De mindre- og mellemstore virksomheder (MMV’er) har skabt ca. 78.500 job fra 2002 til 2008. Det er over fire gange så mange job som de store virksomheder har skabt i samme periode. I 2009 faldt beskæftigelsen lidt mere i de mindre virksomheder end i de store virksomheder.

Velfærdsteknologi er et område i vækst – også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle fremtidens sundheds- og velfærdsydelser, og de giver bedre borger- og patientservice indenfor den stramme økonomiske ramme, som fremtidens velfærdssamfund skal operere under.

De mindre og mellemstore virksomheder (MMV’er) bruger meget tid på at efterleve den erhvervsrettede regulering. Det gælder både virksomhedernes medarbejdere og direktøren selv.

2012 begynder med stagnation i virksomhederne, og især eksportvirksomhederne, der tidligere har holdt liv i økonomien, har tabt pusten.

Efter 18 års forhandlinger indtræder Rusland i verdenshandelsorganisationen, WTO. Danske eksportører kan se frem til lavere russiske toldmure og dermed bedre muligheder for at øge salget til det russiske marked.

FN’s klimaforhandlinger under COP17 i Durban, Sydafrika, ventes at give konkrete fremskridt på overførsel af klimateknologi, den Grønne Klimafond og klimatilpasning.

Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning på mellem 4,5 og 7,8 mia. kr. Dertil kommer, at den giver en meget begrænset reduktion af luftforureningen, dæmper ­trængslen i et meget begrænset område og endelig er det bedømt på erfaringer fra Stockholm og London, tvivlsomt, om den kan generere et nettoprovenu på to mia. kr.

I regeringsgrundlaget er det en målsætning at øge arbejdsudbuddet. Konkret fremgår det, at ”arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020”. Det er en ambitiøs målsætning, men ikke ambitiøs nok, med mindre den offentlige sektor samtidig slankes. Dertil kommer, at det er meget uklart, hvordan arbejdsudbuddet skal øges.

Danmarks samhandel med Vietnam er gået fra ingenting til to mia. kr. årligt i løbet af 20 år. Landet er et af de mest lovende markeder blandt 11 nye vækstmarkeder.

Verdensmarkedet for vandteknologi er to en halv gange så stort som markedet for vindenergi. Danske virksomheder har en styrkeposition på området og dermed gode muligheder for at øge eksporten af vandteknologi markant – især på de fjerne markeder.

Rygterne om privatforbrugets død er overdrevne. Men der er bestemt heller ikke tale om en kernesund og rask patient. Sådan er status for privatforbruget netop nu.

Dansk eksport til Australien har udviklet sig meget positivt de seneste 15 år, og især dansk energi- og miljøteknologi har klaret sig godt. Med introduktionen af en ny CO2-skat i juli 2012 ventes efterspørgslen efter grønne teknologier at få et ekstra løft.

Mange af landets skoleledere går ikke op i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig faglighed i undervisningen. Det går mod politikernes ønske om højere faglighed og erhvervslivets ønsker om et kompetenceløft i folkeskolen.

En betydelig del af rekrutteringen til de merkantile hovedforløb foregår fra de gymnasiale uddannelser frem for erhvervsuddannelsernes grundforløb. Virksomheder peger på, at handelsskolernes grundforløb bør afkortes, og at der bør ske en øget specialisering.

Virksomhedernes forventninger til omsætningen og beskæftigelsen i fjerde kvartal 2011 er gået tilbage i forhold til det forrige kvartal. Det er første gang siden foråret 2009, at DI’s samlede konjunkturindikator falder.

Danmarks eksport til USA er tredoblet på 15 år, og hver fjerde eksportkrone tjent i det amerikanske kommer fra grønne teknologier, viser en DI analyse.

Iværksættere har dalende forventninger til fremtiden og over hver fjerde vækstiværksætter får ikke deres ambitioner indfriet som følge af de danske rammevilkår. Arbejdskraft, skat og finansiering er blandt de ømme tæer.

På flere områder opfatter virksomhederne erhvervsklimaet i yderkommunerne bedre end i både storbyerne og resten af landet, ifølge DI’s årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima.

De danske virksomheder, der er kommet i gang i Rusland, har gode erfaringer. Og med en stærkt stigende købekraft blandt forbrugere er Rusland et af de mest lovende nye markeder.

Infrastruktur og transport er det vigtigste indsatsområde for kommunerne, vurderer erhvervslivet. På andenpladsen ligger skatter og afgifter, tæt fulgt af arbejdskraft på tredjepladsen.

Næsten halvdelen (46 pct.) af de danske virksomheder ville helt sikkert eller sikkert vælge den samme kommune, hvis de skulle genplacere virksomheden. Derimod ville 23 pct. næppe eller bestemt ikke placere sig samme sted, hvis de skulle vælge igen.

Virksomhederne er overvejende tilfredse med erhvervsklimaet i kommunerne. Over 50 pct. er tilfredse eller meget tilfredse, mens knap 20 pct. er utilfredse eller meget utilfredse. Dette er en lille fremgang i forhold til 2010.

Sundhedsindustrien er en af dansk eksports styrkepositioner og udgør en stigende andel af den samlede danske eksport.

København er verdens sjette største FN-by, og det smitter positivt af på danske virksomheders salg til FN. Salget af varer til FN er lige så stor som vareeksporten til Indien og Brasilien.

Det er eksporten, der trækker virksomhedernes forventninger til både omsætning og indtjening, mens væksten er svag på det hjemlige marked.

Nyuddannede akademikere fra årgang 2010 er kommet hurtigere i job end årgang 2009, og generelt er ledigheden for dimittender – på trods af den økonomiske krise – lavere end for år tilbage.

Verdensøkonomien fortsætter med pæn fremgang i 2011 og 2012. Danmarks to største eksportmarkeder – Tyskland og Sverige – fortsætter med høj vækst, men væksten vil være størst på de fjerne markeder. Stigende råvarepriser dæmper væksten.

Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea fra oktober sidste år er historisk og kan give danske virksomheder et kæmpe løft i Sydkorea.

Danske virksomheders eksport af energiteknologier beløber sig til 52 mia. kr. Men for andet år i træk faldt eksporten i 2010 med mere end 10 pct. – især på markederne i Nordamerika og Europa.

Erfaringerne med fremrykning af offentlige investeringer viser, at virkningen på den økonomiske vækst og beskæftigelse kommer langt senere end planlagt.

Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været høje – knap fem pct. de seneste 10 år.

Dansk energi- og klimapolitik flytter CO2-udledning fra Danmark til andre lande.

Virksomhederne forventer fremgang i omsætning og beskæftigelse, mens udviklingen i indtjeningen forventes at stagnere.

I flere af de nye store vækstregioner i verden har Danmark slet ingen eller stærkt forældede skatteaftaler.

Dansk eksport er varieret, og det samme gælder eksporten af høj-kvalitetsprodukter.

Brasilien er i verdensklasse, når det kommer til iværksætteri, og samtidig er Brasilien et af de mest kulturelt åbne lande i verden.

For få investeringer har gennem de seneste 15 år presset væksten i den danske produktivitet i bund.

En massiv samlet gæld i EU på næsten 88.000.000.000.000 kr. er en alvorlig trussel mod væksten i Europa, som kun ventes at ligge på gennemsnitligt 1,5 pct. frem mod 2020.

I efterdønningerne af finanskrisen er næsten alle OECD-landene efterladt med uholdbart store offentlige underskud.

Adgang til højtuddannet arbejdskraft er altafgørende for virksomhedernes fremtidige vækst.

Det danske investeringsniveau befinder sig i det europæiske midterfelt, og investeringsomfanget er ikke fulgt med beskæftigelsesudviklingen siden 1990.

Effekten af innovation er større i mindre- og mellemstore virksomheder (MMV’er) end i store virksomheder.

Mindre og mellemstore virksomheder der har professionelle bestyrelser og en forretningsstrategi, der er bredt kommunikeret i virksomheden, har også større vækstambitioner.

EU’s indre marked udgør langt det største eksportmarked for de mindre og mellemstore virksomheder (MMV’er).