DI Indsigt - analyser

De grønne teknologier udgør mere end halvdelen af den samlede eksport af energiteknologi. Storbritannien, Tyskland og Sverige er fortsat de vigtigste markeder. Eksporten af energiteknologi steg i 2012 med 1,2 pct. til 61,1 mia. kr. Dermed tegner eksporten af energiteknologi sig for 10 pct. af den samlede vareeksport.

Virksomhedernes forventninger til det kommende kvartal ligger omkring nulpunktet.

Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største økonomiske fremgang de næste 20 år. Allerede i dag har den høje vækst skabt et attraktivt eksportmarked for danske produkter.

Chile er Danmarks tredjestørste eksportmarked i Sydamerika efter Brasilien og Argentina. Især Chiles sundhedsektor er et attraktivt marked for danske virksomheder. Samtidig er Chile en åben økonomi med lav korruption, hvor det er let at drive virksomhed.

De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksportmarkederne, tror på fremgang i 2013.

De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet vanskeligere at skaffe lånefinansiering.

Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter langt fra alle MMV’er det fulde potentiale, når de vil bruge digitalisering til at skabe øget salg.

Svære afsætningsvilkår kan få mange mindre og mellemstore virksomheder til at skrue ned for opkvalificeringer af medarbejdere og nyansætte.

De velfærdsteknologiske virksomheder har lave forventninger til effekterne de millarddyre sygehusbyggerier. Noget tyder derfor på, at virksomhederne ikke tænkes nok med i konstruktionen af de nye supersygehuse.

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet.

På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv øger staten fortsat sine indtægter fra energiafgifter. Det forværrer samfundøkonomien gennem en lavere realløn, øgede omkostninger for danske virksomheder og et reduceret arbejdsudbud.

Virksomhedernes forventninger til starten af 2013 er på nulpunktet. De lave forventninger ses hos både de mindre og de store virksomheder, og der er især pessimisme omkring beskæftigelsen.

De danske yderkommuner forbedrer sig år for år på det lokale erhvervsklima. Yderkommunerne klarer sig på mange punkter bedre end de øvrige danske kommuner ifølge virksomhederne.

Det indre marked betyder mere og mere for dansk økonomi. Mere end 500.000 danske arbejdspladser afhænger af vores eksport til det indre marked, der aftager næsten to-tredjedele af vores samlede eksport.

Vi har i Danmark nået grænsen for, hvor meget vi kan øge den sociale mobilitet i uddannelsessystemet via økonomiske ydelser i SU-systemet.

Forud for første møde i DI’s produktivitetspanel har DI set nærmere på virksomhedernes tiltag for at udvikle og styrke forretningen. Konklusionen er klar. Der er mange tiltag i spil, men der er stor forskel på hvor aktive forskellige typer virksomheder er.

Væksten i dansk økonomi er gået helt i stå i løbet af 2012. Forbrugere og investorer er meget tilbageholdende, og tilbagegangen i Sydeuropa viser sig tydeligt i eksporten. Vi skal sandsynligvis et stykke ind i 2013, før der er udsigt til en bedring.

Udenlandske eksperter, der kommer til Danmark via jobkortordningerne, skaber hvert år værdi svarende til godt 3.800 arbejdspladser. Dette svarer til et årligt vækstbidrag på knap 2,5 mia. kr. til dansk økonomi.

Ved at gøre det lige så godt som EU-gennemsnittet, kunne Danmark næsten fordoble eksporten til Afrika. Men Afrika har så længe været ”bistandens kontinent”, at det skygger for de gode erhvervsmuligheder. Især i lande som Kenya, Nigeria, Sydafrika og Ghana er potentialet stort for danske virksomheder.

Fremstillingsindustrien har de meste dystre forventninger til det kommende kvartal siden starten af 2010. Og den danske eksport, der hidtil har holdt hånden under økonomien indtil nu, rammes igen af den internationale afmatning.

Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager endda en flot syvende plads i DI’s undersøgelse blandt mere end 5.000 virksomheder om det lokale erhvervsklima i 2012.

Mexico er hastigt på vej ind i verdensøkonomiens elite med stabile makroøkonomiske forhold og fokus på vækst og grøn omlægning af økonomien.

Kina er en af verdens største investorer. Men på trods af kraftigt stigende kinesiske investeringer i Europa, tiltrækker Danmark forsvindende få investeringer fra Kina.

Dansk eksport af sundhedsrelaterede velfærdsløsninger har godt fat i de fjerne vækstmarkeder – især Kina og det store amerikanske marked. Men samtidig taber vi markedsandele i Europa. Dette ændrer dog ikke på, at sundhedsindustrien stadig er en dansk styrkeposition.

Blot halvdelen af landets virksomheder er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og næsten hver femte er utilfreds. En tredjedel af virksomhederne oplever tilmed, at kommunen ikke gør noget væsentligt for at forbedre det lokale erhvervsklima.

Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst på godt 2.500 kr. per medarbejder i forhold til at ansætte danske eksperter.

Forringede finansieringsvilkår og øget usikkerhed om den økonomiske udvikling har fået virksomhederne til at lave en lang række af tilpasninger af deres finansieringsstrukturer de seneste år. Afdrag af gæld er i fokus.

Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og andet nyt produktionsudstyr i Danmark.

Mange kandidater fra de videregående uddannelser arbejder under det niveau, deres uddannelse skulle gøre dem kvalificeret til.

Tilbage til nulpunktet. Sådan kan virksomhedernes forventninger til sommermånederne bedst karakteriseres. Efter en fremgang i foråret, ser især virksomheder uden eksport noget dystert på omsætning, indtjening og beskæftigelse.

Dansk turisme har mistet terræn i forhold til vores nabolande på Nordeuropas turismemarked de seneste 10 år.

Virksomhederne har et stort ønske om at komme ud på nye vækstmarkeder og ser derfor gerne, at EU tager hul på forhandlinger om frihandelsaftaler med Rusland, Brasilien og Kina.

Fire ud af ti virksomheder har haft problemer med at få besat ledige praktikpladser inden for de seneste år, og de faglige krav til eleverne stiger. Samtidig er et stort antal elever på landets erhvervsskoler frafaldstruede, fordi de savner faglige udfordringer.

Energiafgifterne i Danmark er vokset betydeligt mere end i de øvrige EU-lande over de sidste år til skade for den danske konkurrenceevne. Danmark har de højeste afgifter i EU på en række forskellige energityper.

Efter i årevis at have haltet efter, er danske investeringer i og eksport til Latinamerika steget væsentligt. Og med udsigten til et årti med høj økonomisk vækst og investeringer i infrastruktur og klima, byder Latinamerika på gyldne muligheder for danske virksomheder.

Handelspotentialet mellem EU og Sydkorea er væsentligt forbedret efter at frihandelsaftalen trådte i kraft den 1. juli 2011. De foreløbige tendenser viser stigende EU-handel med Sydkorea, mens Danmark ikke er kommet i gang endnu.

Hvilke eksportprodukter skal i fremtiden give Danmark en afgørende plads på verdensmarkedet, og sikre indtægter og arbejdspladser? Svar: Alle brancher har noget at byde på.

Effektivisering af energiforbruget har store konkurrencemæssige fordele for industrien og samfundet som helhed. Den del af industrien, der lever af at sælge og rådgive om energieffektive tiltag, vil opleve større efterspørgsel.

Virksomhederne forventer svag fremgang i omsætning og indtjening i 2. kvartal 2012. Beskæftigelsen står derimod i stampe, viser resultaterne fra DI's virksomhedspanel.

Virksomhederne har et stort fokus på at styrke produktiviteten, men politikerne kan også gøre meget for at styrke virksomhedernes produktivitet. Især betyder skattesystemet meget for produktiviteten, siger virksomhederne.

Kina har i en årrække siddet på stort set hele markedet for de vigtige sjældne jordarter. Den stigende efterspørgsel efter sjældne jordarter betyder, at der bliver investeret i miner andre steder i verden, bl.a. i Grønland som ventes at være blandt verdens tre største udbydere i 2017.

A better-functioning Digital Single Market holds the potential to boost the European economy and create jobs. Across the EU consumers are purchasing more goods and services online, but they prefer domestic retailers. It is especially lack of trust and practical difficulties that prevent consumers from engaging in cross-border e-commerce.

De mindre- og mellemstore virksomheder (MMV’er) er parate til at gøre op med 15 års ringe produktivitetsudvikling. Virksomhederne arbejder med mange forskellige tiltag for at øge produktiviteten.

De mindre og mellemstore virksomheder (MMV’er) har investeret mindre end de store virksomheder. Derfor har medarbejderne i gennemsnit mindre udstyr til rådighed end i de store virksomheder, hvilket går ud over produktiviteten i MMV’er.

Øget konkurrence på eksportmarkederne presser levetiden på danske produkter. Halvdelen af de danske virksomheder vurderer, at deres produkter har kortere levetid end for 10 – 15 år siden. Det skærper kravene til fornyelse, innovation og konkurrenceevne.

Højtuddannede medarbejdere bidrager til at udvikle virksomhederne og giver samtidig virksomhederne en højere bruttofortjeneste. Det viser erfaringerne med den såkaldte Videnpilotordning for MMV’er, der trods kontante fordele er stort set ukendt for virksomhederne.

Der er vækstpotentiale i de danske velfærdsteknologiske virksomheder. Men virksomhederne efterlyser et bedre samarbejde og en ændret udbudspraksis, hvis det skal lykkes at skabe fremtidige velfærdsløsninger og indfri vækst- og eksportmål.

De mindre- og mellemstore virksomheder (MMV’er) har skabt ca. 78.500 job fra 2002 til 2008. Det er over fire gange så mange job som de store virksomheder har skabt i samme periode. I 2009 faldt beskæftigelsen lidt mere i de mindre virksomheder end i de store virksomheder.

Velfærdsteknologi er et område i vækst – også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle fremtidens sundheds- og velfærdsydelser, og de giver bedre borger- og patientservice indenfor den stramme økonomiske ramme, som fremtidens velfærdssamfund skal operere under.

De mindre og mellemstore virksomheder (MMV’er) bruger meget tid på at efterleve den erhvervsrettede regulering. Det gælder både virksomhedernes medarbejdere og direktøren selv.