På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Mød Danmarks ambassadør i Rusland

Dansk Industri inviterer medlemmer til at møde Danmarks ambassadør i Rusland Thomas Winkler og chefen for DI's kontor i Moskva Hans Wicks i Industriens Hus.

Dansk Industri inviterer medlemmer til møde med Danmarks ambassadør i Rusland Thomas Winkler og chefen for DI’s kontor i Moskva Hans Wicks i Industriens Hus den 15. juni 2018 kl. 10.30.

Her kan du blive klogere på markedspotentialer og de store udfordringer i Rusland – og ikke mindst, hvordan man som dansk virksomhed overkommer disse.

Ambassadør Thomas Winkler vil give en orientering om udviklingen i Rusland, herunder sanktionernes betydning for virksomhederne, samt give en vurdering af markedets udvikling de kommende år.
 
Chefen for DI’s kontor i Moskva Hans Wicks vil orientere om DI’s arbejde i Rusland og om de sektorer, der er de mest spirende og interessante i landet lige nu.

Oplæggene vil blive efterfulgt af debat og mulighed for at stille spørgsmål til de to oplægsholdere.

Mødet, som vil foregå på dansk, er både relevant for virksomheder, der allerede er tilstede i Rusland, og for dem, som overvejer at udvide deres forretninger til dette marked.

Rusland

Rusland er verdens største land med et areal svarende til 400 gange Danmarks areal og en befolkningstørrelse på 143,4 mio. mennesker.

Sanktioner, en økonomisk krise p.g.a. en lav oliepris og en ustabil russisk valuta, har ramt den danske eksport til Rusland hårdt. Således har den danske eksport til landet været faldende gennem de seneste år, men på trods af udfordringerne eksporterede de mange danske virksomheder, der allerede er til stede på det russiske marked, for 5,3 mia. DKK i 2016. 
 
Mulighederne er dog større end det, og det er muligt at vinde det russiske marked uden at komme i karambolage med de gældende sanktioner. Her er det dog vigtigt at kende den aktuelle situation, hvilket dette arrangement er en oplagt mulighed for. For selvom krisen har ændret vilkårene for danske virksomheders afsætning i Rusland, er der stadig gode afsætningsmuligheder på det russiske marked for visse varer – eksempelvis af enzymer, som følge af øget russisk fokus på fødevaresikkerhed.
 
Efter flere år med faldende økonomisk vækst ventes der nu en vækst i BNP på knap 2 procent i 2018 og 2019.
 
Den danske eksport til Rusland er meget blandet, men avancerede produkter som medicin og industrimaskiner udgør i dag hovedparten. Landet er nummer 35 på Verdensbankens Ease of Doing Business Index.

Ingen ledige datoer i øjeblikket. Ring til os for yderligere information.
Mød Danmarks ambassadør i Rusland
DI 
15. juni kl. 10.30 - 12.00 
  
Tilmeldingsfrist8. juni
MedlemsprisGratis
StandardprisGratis
 
Har du et praktisk spørgsmål?
Kontakt image
Sekretær
Tlf: +45 3377 4605
Mobile: +45 2184 3397
E-mail: mpudi.dk
Har du et fagligt spørgsmål?
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3065
Mobile: +45 2949 4637
E-mail: hbudi.dk
PUBLICERET: 24-04-2018 OPDATERET: 01-06-2018