Dansk efterslæb i vareeksporten til BRIK-landene
Udenrigsministeriet har netop udarbejdet en rapport, der bl.a. viser, at Danmark halter bagefter på mange af områderne i forhold til vores vesteuropæiske naboer, når det gælder BRIK-landene. En af grundene til det er, at Danmarks styrkepositioner ikke er blandt de mest efterspurgte på disse markeder. De varegrupper med størst efterspørgsel i BRIK-landene er maskiner, mineralske produkter, kemiske produkter, metaller, køretøjer, optisk og fotografisk udstyr samt plastik og gummi, og samlet set udgjorde de 84% af BRIK’s samlede vareimport i 2010. Danske virksomheder er stærke inden for bare to af de syv ovenstående varegrupper, nemlig kemiske produkter, herunder lægemidler, samt optisk og fotografisk udstyr.
Det vurderes dog i rapporten, at Danmark har særligt lovende potentiale for eksport til BRIK-landene indenfor varegrupperne fødevarer, medicin og farmaceutiske produkter, kraftmaskiner, herunder vindmøller, samt en række specialiserede maskiner. Desuden skaber den økonomiske fremgang på markederne en større og rigere middelklasse, der med tiden vil fremme behovet for flere af de områder, hvor vi er yderst stærke her i Danmark; så som velfærdsteknologi, medicin og grøn energi.
Regeringens nye BRIK-strategi
BRIK-landene vejer stadigt tungere på det globale marked, og det er derfor vigtigt, at danske virksomheder i større udstrækning får foden inden for på de områder, hvor vi halter efter, samt at Danmark formår at tiltrække investeringer fra disse lande i et større omfang end nu. BRIK-markederne kan få stor betydning for dansk eksport og økonomisk vækst. Bidraget fra BRIK kan nå helt op på 50-60% af væksten i dansk vareeksport, hvis eksporten til Danmarks største eksportmarkeder delvist skulle svigte grundet den globale økonomiske afmatning, viser rapporten.
Derfor er regeringen nu parat til at hjælpe danske virksomheder på vej på disse fjernmarkeder, og forventes i midten af marts at præsentere en BRIK-strategi, udarbejdet på baggrund af Udenrigsministeriets rapport. Der er i alt afsat 50 mio. kr. over de næste to år til at finansiere strategien.