For udenlandske virksomheder og finansielle institutioner kan det i værste fald betyde, at de skal vælge mellem USA og Iran som deres foretrukne samarbejdspartner.
-Når lovforslaget er målrettet Irans Centralbank og oliesektoren, skyldes det, at USA forsøger at ramme den iranske regering på pengepungen. Hvis udenlandske banker undlader at handle med Irans Centralbank, udgør det en væsentlig barrierer for meget handel. Sanktioner med oliesektoren, som er iransk primære indtægtskilde, kan svække indtægtsgrundlaget for den magtfulde Revolutionsgarde, siger DI konsulent Casper Venbjerg Hansen.
Atomvåbenkapacitet
Lovforslaget kommer i kølvandet på en negativ rapport fra IAEA (Det Internationale Energi Agentur) fra november 2011, der konkluderer, at Iran sandsynligvis er ved at opbygge en atomvåbenkapacitet. Iran insisterer dog på, at deres atomprogram udelukkende har energimæssige formål.
Halvt år til sanktionerne træder i kraft
Præsident Obama havde været tilbageholdende med hårdere sanktioner af frygt for et sådant skridt kunne forstyrre oliemarkederne på et tidspunkt med økonomisk usikkerhed. Derfor giver lovforslaget, der er vedtaget med bredt flertal i begge kamre i Kongressen, oliemarkederne seks måneder til at tilpasse sig, før sanktionerne træder i kraft.
-Selvom lovforslaget først træder fuldt ud i kraft om et halvt år, bør danske virksomheder være opmærksom på, at det allerede nu får konsekvenser for dem. Eksempelvis ved at deres bank bliver mere restriktiv i forhold til handel med Iran, eller ved at deres amerikanske samhandelspartnere ser negativt på relationer til Iran, afslutter Casper Venbjerg Hansen.