Rundt om Rumænien og Sydøsteuropa

Rumænien ligger ikke lige rundt om hjørnet. Alligevel har danske virksomheder formået at øge eksporten til dette nye EU marked med store årlige stigningstakter, siden landet for fem år siden blev medlem af EU.

Bedre udsigter i Bukarest

I perioden 2008 til 2011 steg den danske eksport til Rumænien fra 1,5 mia. DKK til godt 2 mia. DKK, selvom også Rumænien har været berørt at finanskrisen med fald i BNP i 2009 på 6 % og fald på 1 % i 2010.  Nu er der igen bedre udsigter i Bukarest.  Sidste år oplevede Rumænien en vækst i BNP på 1,9 %, og DI’s økonomer venter ligeledes en vækst i Rumæniens BNP på 1,9 % for 2012.

Fokus på Sydøsteuropa

Det rumænske marked var ógså i fokus på DI’s seminar den 17. januar 2012, hvor Danmarks ambassadør i Rumænien Michael Sternberg og ambassadører og handelsmedarbejdere fra fire andre interessante markeder stillede op. Det drejer sig om Bulgarien, Grækenland, Israel og Tyrkiet. 

For nærmere information om DI's seminar om markederne i Sydøsteuropa, følg da følgende link
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3065
Mobil: +45 2949 4637
E-mail: hbudi.dk
PUBLICERET: 10-01-2012 OPDATERET: 19-01-2012