Det indre marked i Europa fejrer i år 20 års-fødselsdag, og nu er tiden kommet til at sætte strøm til successen og for alvor få rullet den digitale udgave ud over de europæiske lande. For der ligger ikke bare et enormt potentiale for vækst og masser af nye forretningsmuligheder for Europa på det digitale område.
Et velfungerende digitalt indre marked vil også være med til at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Men det kræver, at der kommer mere fart på den digitale udvikling, så lande som Sydkorea, USA og Japan ikke løber fra os.
USA næstvigtigste marked
Det er man opmærksom på i Europa-Kommissionen, der har lanceret en buket af tiltag, der skal fjerne den lange række af forhindringer, der står i vejen for det indre digitale marked. Barriererne betyder eksempelvis, at virksomheder i Europa ikke handler og sælger ligeså meget over landegrænser, som de kunne.
Fra 2006 til 2008 steg antallet af europæere, der købte ind via internettet, men handlen over grænserne i EU var stabil. Et andet eksempel er, at USA for mange europæiske virksomheder er det næst vigtigste marked – efter deres hjemmemarked – i stedet for et naboland i Europa.
500 milliarder euro
Ifølge en rapport fra Copenhagen Economics er dette indikatorer på, at der ikke eksisterer et optimalt digitalt indre marked, der kan have en positiv betydning for forbrugerpriser, innovation og produktivitet. I alt anslår Copenhagen Economics, at prisen for den manglende udnyttelse af det digitale indre marked vurderes til at udgøre mere end fire pct. af det europæiske bruttonationalprodukt, hvilket svarer til omkring 500 mia. euro.
Et af de områder, der i dag ikke fungerer godt nok, er e-handel. Europa-Kommissionen har derfor i begyndelsen af januar offentliggjort en handlingsplan, der skal fordoble e-handlen i Europa frem mod 2015. Også den danske vækstminister Ole Sohn (SF) har udråbt e-handel som en vækstmotor for økonomien, og det danske formandskab har det indre marked og digitaliseringen af det indre marked som en prioritet det næste halve år.
Stadig standardiseringsproblemer
Der er dog barrierer både for forbrugere og virksomheder, mener professor Niels Bjørn-Andersen, CBS.
– Der er stadig en del standardiseringsproblemer, fordi de forskellige EU-lande stiller forskellige krav. Men et stort fælles marked vil have store effektiviseringsgevinster, og det gælder ikke mindst virksomhederne. Og der er ingen tvivl om, at der er et potentiale i at kunne effektivisere forretningsgangene inden for blandt andet dokumenter og business-processer, siger Niels Bjørn-Andersen.